Forfulgt af politiet?

Forfulgt af politiet? (stream/optag). En familie udsættes for unødig hård behandling af inkompetente og/eller lede politibetjente. Politibetjente, der har kunnet udvikle en abnorm kultur med straffende peberspray og "erindringsforskydninger".

Den rigtige løsning er simpel - og samtidig enormt kompliceret og omkostningstung.

Trappen skal fejes ovenfra.

DUP skal have tænder, så de ikke bare fortsætter som en vattet, intern blåstemplingsmaskine. Sådan nogle ting koster meget mere i længden, end man tror.

Chefer med psykopater på lønningslisten skal mærke konsekvenser af deres ringe ledelse. Dårlige chefer er utroligt syre i længden.

Og endelig skal betjente, der ikke kan udføre deres job på betryggende vis, væk fra gaden og, i graverende tilfælde, væk fra korpset.

De inkompetente, lyststraffende betjente er helt klart dyrere for samfundet at have gående i uniform end uden.

De gode betjente, kan ikke være tjent med at få plettet ære og faglighed af voldspsykopaterne, der tilsyneladende hverken har forstået deres rolle eller jobbeskrivelse.

Det vil være ekstremt ulykkeligt og udansk, hvis de gode betjente kommer i undertal og de elendige betjente og chefer kom til at tegne korpset.

Politiets PR-skjold har givet et forskriftmæssigt langt, uinteressant svar med alle de forventede afsnitsoverskrifter. Men PR-skjold er egentlig også en del af problemet. Skurkene får mere ly, end hvis stationschefen selv skulle fortælle hvordan han/hun kørte stationen i sænk.

Kommentarer

Steven Snedkers billede

"Under afhøringen brækker politiet hans arm. Men politikollegerne fabrikerer så lige til lejligheden en historie om, at frisøren har angrebet dem på vej ned til en detentionscelle."

5 ud af 6 stjerner i Ekkofilm

Steven Snedkers billede

"Min kæreste og jeg ender tit i diskussioner fordi jeg kalder personer som Niels dårlige mennesker. Hun mener ikke at jeg kan tillade mig der på baggrund af én ting, jeg mener ikke rigtig at Niels kan gøre noget for at opveje den absurde mangel på moral han udviser i den måde han udfører sit tillidshverv på."

JeSuisJens på Reddit.

Steven Snedkers billede

Visse betjente har tid til afstraffende at peberspraye borgere i øjnene og forsvare overgrebet med at politiet blev drillet.

Men når det kommer til at udføre de egentlige opgaver, ligger det noget tungere.

Hvor er politiet? spørger TV2 på borgernes vegne.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.