Weekendens film på DR, uge 31-2022

Sicario DR2 Live 5.8.2022 20.00 (stream/optag) (7,6 IMDB). Forrygende vognfuld politi vs. narkogangstere. Men med en kvindelig hovedperson, så lillemor (næsten) også kan være med. Meget velskrevet af Taylor Sheridan, meget velinstrueret af Denis Villeneuve og meget velfotograferet af Roger Deakins. Endda med meget hhv. maskuline og feminine skuespillere af høj kvalitet. Et moderne mesterværk.

Red 2 DR1 Live 5.8.2022 21.55 (stream/optag) (6,6 IMDB). Bruce Willis, Helen Mirren og John Malkovich er stadig nogenlunde morsomme som actionkomedie-seniorer.

Nuummioq DR2 Live 5.8.2022 23.00 (stream/optag) (6,2 IMDB). Dødsdømt kærlighed på Grønland.

L.A. Confidential DR1 Live 5.8.2022 23.45 (stream/optag) (8,2 IMDB). Herlig film noir med masser af gode skuespillere og en dygtig instruktør til at piske hele den indviklede krimithriller fremad. Skulle du mod forventning ikke have set den: gør det. Den holder.

Crocodile Dundee DR1 Live 6.8.2022 20.00 (stream/optag) (6,6 IMDB). En af 80'ernes mere kendte action-komedier. Skulle du mod forventning ikke have set den: lad være. Den underholder og trøster ikke et nutidsmenneske i samme grad som et fortidsmenneske.

Ud og stjæle heste DR2 Live 6.8.2022 20.00 (stream/optag) (6,5 IMDB). Velfotograferet drama fra Norges land hvor der hoppes mellem 1948 og 2015. Men om et år vil du nok have svært ved at genfortælle handlingen eller huske filmen.

Den enfoldige morder DR2 Live 6.8.2022 23.00 (stream/optag) (7,6 IMDB). Fed, ond, gammel, smånazistisk fabriksdirektør i 30'ernes Sverige. Overfor renhjertet, handicappet fattig. Det bliver ikke svært at gætte hvor sympatien lander. Elsket af samtiden.

Lykkevej DR1 Live 7.8.2022 14.15 (stream/optag) (6,3 IMDB). Tilforladeligt dansk komediedrama med snart en generation på bagen.

Tully DR2 Live 7.8.2022 23.00 (stream/optag) (6,9 IMDB). Overraskende morsom komedie med to meget nydelige damer, Charlize Theron og Mackenzie Davis.

God nyhed
TV4ever 2.0 er her. For de få heldige og støttende.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.