Richard Curtis er manden, der gav os manuskripter til “Fire bryllupper og en begravelse”, “Love, Actually” og andre fine film, og her har vi en rigtig god idé, som desværre tabes på gulvet og ender i en gang planløst fjolleri, som selv en instruktør som Danny Boyle desværre ikke formår at rette op på.

Efter en trafikulykke vågner musikeren Jack Malik op i en verden, hvor The Beatles aldrig har eksisteret. Han er tilsyneladende den eneste, der kan huske deres sange, og han beslutter at give dem tilbage til menneskeheden og derved selv opnå verdensberømmelse. 

Som sagt en god idé, men den føres beklageligvis ikke ordentligt igennem. Handlingen er ustruktureret, replikkerne corny og kejtede, kærlighedshistorien et postulat, og protagonisten mangler karisma. Og slutningen er forloren, utroværdig følelsesporno.

På den anden side er musikken naturligvis tiptop, det samme er produktionsværdien, og den kvindelige hovedperson er den vidunderlige Lily James, så filmen sniger sig alligevel op på tre point hos mig.