Agatha Christie møder Stieg Larsson i "A Murder at the End of the World" en krimi-miniserie med en skarpsindig kvindelig Generation Z-hacker ved navn Darby Hart som hovedperson, der sammen med otte andre gæster bringes sammen i en excentrisk milliardærs fjerntliggende islandske residens. Da en af de andre gæster bliver fundet død, må Darby bruge sine evner til at bevise, at der er tale om drab, før morderen slår til igen.

Fans af guldalder-whodunits vil nikke genkendende til scenariet. Seriens skabere, Brit Marling og Zal Batmanglij, som tidligere har underholdt os med den syrede serie “The OA” på Netflix, moderniserer her den gamle genre ved at fokusere på vor tids teknologiske fremskridt og erstatte Miss Marple med en tatoveret Lisbeth Salander-klon, der er usikker på, hvorfor hun er med blandt de udvalgte gæster på hitech-hotellet i ingenmandsland.

Clive Owen spiller den selvskabte milliardær, der er besat af kunstig intelligens og bekymret for tidens klimaforandringer og hvordan de vil påvirke hans lille søns generation, og som sammen med sin kone Lee (Brit Marling) har inviteret en broget flok af forskere og kendisser til deres islandske fristed for at få input til at tackle verdens problemer.

Darby (Emma Corrin) og en anden gæst, Bill Farrah (Harris Dickinson) har tidligere arbejdet sammen om at fange en seriemorder. De øvrige gæster (og mistænkte), spilles af blandt andre Joan Chen, Alice Braga og Jermaine Fowler.

Serien fremstår som en på én gang gammeldags og hypermoderne hjernevrider, der ender med en overraskende opklaring, som jeg naturligvis ikke skal røbe noget om her. Jeg vil dog advare potentielle seere om, at den seks timer lange serie afvikles i sneglefart, hvilket flere gange fik mig til at kigge på uret, men jeg synes, slutningen er det værd.