Jeg har ikke meget tålmodighed med horror eller historier med for meget mekanik og for lidt hjerte.

I starten er vor helt på hemmelig mission og bytter billetten til helvede med en tilfældig mand i køen.

Vi ved nu at den vanskæbne, der overgår manden i køen 100% er vor helts skyld.

For at slække på det, gøres det uskyldige offer hastigt til

• gammel, grim og indskrænket
• ond ved små, søde dyr

i de korte minutter vi har ham, inden han skal myrdes sadistisk (folk bliver kun myrdet sadistisk i denne film).

Den scene stinker af mekanik, og det gør mange af optrinene i The Apostle.

Jeg kunne som regel gætte, hvem der skulle ofres og niveauet af sadisme:

Ung smuk pige: skal måske ofres, sadismeniveau (relativt) lavt.

Ung, usikker mand: skal HELT sikkert ofres, på fuld sadisme.

Det er fint nok, at vi skal opdrages igen og igen. Men jeg er blevet for gammel til det pjat.