Beetlejuice, Beetlejuice (2024)

36 år efter den oprindelige Beetlejuice, som gjorde både Michael Keaton og Winona Ryder berømte, kommer nu fortsættelsen, hvor begge stjerner indtager deres gamle roller i ældre udgaver (hvilket stiller spørgsmålet: Bliver spøgelser ældre?). Nu er Lydia Deetz (Ryder) blevet et berømt medium med eget show, hvor hun opsøger spægelseshuse og tager kontakt til spøgelserne. Hun er belemret med en dyster teenagedatter Astrid (Jenna Ortega, som også spillede dyster teenager i tv-serien Wednesday), som ikke tror på spøgelser, og en mor, som er overstyret avantgardekunstner. Da Lydia far dør under en ekspedition i Sydamerika, må familien samles til begravelsen i den gamle by, hvor huset fra første film stadig står. Med er også Lydias kontrollerende forlovede Rory, som frier til hende samme dag som hendes far bliver begravet. Selvfølgelig varer det ikke længe før nogen siger Beetlejuices navn tre gange, og så begynder løjerne. For Beetlejuice er stadig ude efter at gifte sig med den stadig yndige Lydia, og Astrid kommer også i en seriøs knibe. Til at forplumre det hele er Beetlejuices morderiske ekskone Delores (Monica Belluci) og spøgelsesbetjenten Wolf Jackson ((Willem Dafoe), som vil anholde alle for at bryde reglerne om at tage dødelige med til åndeverden. Hvad sku' i grunden ku' gå galt?

Beetlejuice, Beetlejuice er egentlig ikke specielt sjov, og slet ikke uhyggelig, men der er en del finurlige optrin og  en kulørt designet åndeverden i bedste Tim Burton-stil. Der er filmiske hip til blandt andet A Nightmare Before Christmas og Dune, og alle skuespillerne spiller veloplagt. Man får lidt fornemmelsen af at de medvirkende havde det sjovere ved indspilningen af filmen end seerne har ved at se den, og det kan godt ærgre mig at denne begejstring ikke smitter mere af på filmen. Ikke fordi der er noget rigtig galt med noget i filmen, og jeg følte mig ganske underholdt af at se den, men det er bare som om den kunne have været noget mere, som den ikke blev.

Nu har vi så haft Beetlejuice og Beetlejuice, Beetlejuice. Mon nogen tør sige Beetlejuice for tredje gang? En film, jeg godt ville se (men det kommer næppe til at ske), er Beetlejuice vs Candyman. Det er ret oplagt, synes jeg.  :-)