youtube.com - Khal Drogo drinks beer and throw axes.

Identitets krige er selvfølgelig langt fra noget nyt, fx er de jo et stort og gennemgående tema i bibelen, men der kan måske siges at være et postmodernistisk twist i at frontkæmperne for en eller anden identitet nu ofte ikke selv tilhører segmentet, og endda går til makronerne med påfaldende fravær af interesse for falsificering af deres dogmer.

Postmodernisme er så uklart defineret, at der ikke er nogen entydig "fortælling" om hvad det er. Men min brug af ordet "fortælling" er en helt bevidst hentydning til hvordan jeg nogle steder ser ting som sandhed gjort relativt til at den skal begrundes i en "fortælling", hvilket vil sige at "den gode fortælling" vægtes over sandhed. Det vil sige at folk der opfinder deres egen fortælling dermed har noget som vinder over sandhed, så de kan hævde hvad som helst om dem der har andre fortællinger. Identitetskrig, altså. Ikke skabt af postmodernisme, blot yderligere fremmet.

Dermed påstår jeg ikke at have defineret postmodernisme, blot observeret træk som findes indenfor det rodede begreb.

Der er ikke mange transer med i det her tosseoptog - nominelt til forsvar af transers særrettigheder. Mest forkælede, retningsløse middelklassebørn, tror jeg.

youtube.com - McMaster U. MELTDOWN (with Subtitles) - SJW insanity vs Jordan Peterson's monk-like calm

Sammenhængen til udenforstående frontkæmpere er at disse i meget høj grad fokuserer på fortællingen, i postmodernistisk stil, i stedet for at spørge de berørte om der er noget problem. Markant eksempel er når der råbes højt om "kulturel appropriation" når hvide klæder sig med inspiration fra andre kulturkredse.

Peter Lyberth - Derfor også formuleringen:

Ikke skabt af postmodernisme, blot yderligere fremmet.

Forskellen er at det nu også har vundet indpas i akademiske cirkler, i høj grad omkring det med relativisering af sandhed i forhold til identitet, i resonans med postmodernistisk tankegang, i stedet for mere velfunderede akademiske traditioner.

Kommer forresten til at tænke på at det passer godt sammen med den mystiske omgang med begrebet "sandhed" som Jordan Peterson ynder med betragtninger som:

The claim I’m making is that scientific truth is nested inside moral truth, and moral truth is the final adjudicator.

Dette meget relative syn på sandhed lyder ganske postmodernistisk samtidig med at han tager afstand fra postmodernisme.

Peter Lyberth - Langt de fleste andre akademiske traditioner forstår "sandhed" som et spørgsmål om fakta, evidens og virkelighed, i stedet for at det skal handle om identitetspolitik, hvor den linkede artikel jo netop handler om at den akademiske sandhed nogle steder omdefineres til hvad der passer ind i en postmodernistisk fortælling.

Ikke på grund af postmodernisme, men når dermed forbundne akademiske artikler kan citeres, bliver det lang sværere at marginalisere "fortællinger" uden basis i fakta, evidens og virkelighed.

Sat på spidsen:

Klassisk syn: sandhed, objektive fakta, kompetence eksisterer. Postmoderne syn: der er ingen sandhed, objektive fakta eller kompetence. Alt er magt, der gennemtvinger fortællinger.

Postmoderne troende akademikere ansætter (og roser gerne) andre postmoderne troende akademikere.

Men jeg tror ikke at de ville ansætte en postmoderne blikkenslager hvis fortælling afveg fra den klassiske (hvor sandhed, objektive fakta og kompetence eksisterer og alt ikke er gruppers spil om magt)

plus.google.com - Mange timers vidensoverdragelse om et korrumperet akademi. Hvis man ikke give...