Bedste, billige tv-stue

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 4. oktober 2020 - 21:27 [4]

Her er mine anbefalinger til dig, der skal nyindrette eller modernisere tv-stuen fra bunden af.

Hvis jeg nu var hyret til at gøre din tv-stue til den mest moderne i hele verden, ville jeg gøre sådan:

Til din hånd: en mobil eller tablet«

Man finder det, man vil se på mobilen, og kaster det op på den store skærm.

Tiden er løbet fra de gammeldags fjernbetjeninger, hvor man møjsommeligt sidder og kører en kanal op eller ned i jagten på noget interessant, der bliver sendt lige nu.

I den moderne verden vælger man, hvad man vil se.

På Youtube, DR, Netflix, Viaplay, Filmstriben og hvad videobibliotekerne ellers hedder.

Man søger og bladrer. Det er let på en 6" mobil og endnu lettere på en 7" tablet. Så sådan dims hører til i den ny tv-stue. Læs mere om dem i Streaming-dimser til tv-stuen.

Til dine øjne: et 65"eller 75" tv«

Et vældigt tv stråler ud i stuen.

Hvor stort skal tv'et være? Stort nok til at imponere og dominere naboerne.

For tiden er

det naturlige valg til både store og små stuer. Prisen er rimelig, billedkvaliteten er fantastisk og skærmene bruger omtrent ingen strøm.

Du skal bare have et almindeligt, billigt 4K tv.

Smarte tv koster en formue, overvåger dig og bliver aldrig opdateret ordentligt. Køb et dumt tv og en Chromecast .

Til dine ører: et godt musikanlæg«

Forsøg at finde en forstærker med 4K, HDMI 2.0 og HDCP 2.2

Forstærkeren (AV-modtageren) er et naturligt hjerte i tv-stuen. Den modtager HD-lyd og HD-billede fra en Chromecast, mini-pc, PlayStation, YouSee-boks osv. osv.

Billedet sendes op til storskærmen.

Lyden sendes ud til højttalerne. Sørg for at forstærkeren forstår HDMI 2.0 (så kan 4K og HDR passere uskadt igennem) og Bluetooth (så kan man spille musik fra mobilen).

Surround (7.2 eller 5.1) er fint, men stereo er sådan set også billigt og fint.

Synes man at..

  • stuen skal være smartere: købe en ny Chromecast eller mini-pc.
  • Billedet skal være større: nyt tv eller en ny projektor.
  • Lyden skal være større: større eller flere højttalere.

Til dine ører: gode højttalere«

Dali Ikon 6 mk2 til omkring 3.000 kroner for et sæt .

Uanset om du har gyldne ører eller ej, kan du høre forskel på gode og dårlige højttalere .

Skytronic 100 lyder rædsomt, Dali Ikon 6 mk2 lyder fantastisk.

Med det sagt er der masser af fine højttalere, der er billigere og måske bedre end lige netop Dali Ikon 6 mk2.

Man kan også købe mindre højttalere med mindre lyd og mere beskedne pladskrav. De er væsentlig billigere end gulvhøjttalere og kan lyde ganske fint. Lyd&Billede roser ofte de kompakte højttalere fra Boston og Dali .

26 ud af 30 soundbars lyder ikke bedre end tv'et siger Tænk og vort lokale orakel, John Alex Hvidlykke, er heller ikke meget for soundbars .

Det gode ved at købe en surround-forstærker/AV-modtager er at man altid vil kunne proppe en smart, Chromecastagtig modtager ind i en af dens HDMI-indgange og afspille alt nyt. En soundbar eller Bluetooth-højttaler er ikke så fremtidssikret.

Det gode ved at købe en surround-forstærker/AV-modtager i stedet for et par Bluetooth-højttalere er, at man altid kan begynde med et par små, fine, billige højttalere i front.

Sekundet efter, at man har sat dem op, kan man glæde sig over lyd, der er utrolig meget bedre end den, der kommer ud ad fladskærmen.

Skulle man komme til penge og kræsenhed senere, kan man smide kompakthøjttalerne om på tv-stuens endevæg som baghøjttalere. Og så sætte et par store, bombastiske, maskuline højttalere op på hver side af tv-skærmen .

Investeringen i de små, gode højttalere er ikke spildt, så længe der er højttalerudgange nok på forstærkeren.

Alternativ til forstærker«

Forstærkeren fylder meget lidt og er indbygget i højttalerne.

En forstærker koster 2.000 kroner, et par gode højttalere 4.000 kroner.

Men man kan klare sig uden.

Chromecast, tv-bokse og hvad man ellers bruger, kan proppes direkte i tv'et som så kan udstyres med et par aktive højttalere á la JBL 305/306/308.

Så har man god stereolyd (men ikke surround) til 2.500 kroner.

Højttalerne fylder ikke det store og lyden er prægtig.

Det hele fylder og koster en del mindre end løsningen med den store forstærker og de store højttalere.

Indvendinger mod den moderne tv-stue«

"Men der er jo ingen cd/dvd/blu-ray-skiver."

Du kan godt klare dig uden. Få skiverne over på en harddisk eller USB-nøgle eller NAS. Så kan du søge og bladre i din beholdning via tablet/mobil. Alternativt kan du købe en skive-afspiller. Du straffes med en udgift på 3-400 kroner , en ekstra fjernbetjening og nogle ekstra hylder med skiver i stuen.

"Men der er jo ikke nogen PlayStation."

Du kan nok godt klare dig uden. Hvis ikke, straffes du med en udgift på 3-4.000 kroner, en ekstra controller og nogle ekstra hylder til skiver i stuen.

"Men der er jo ikke nogen tv-boks."

Du kan nok godt klare dig uden. Hvis ikke, straffes du med en månedlig udgift på mindst 3-400 kroner og - sandsynligvis - en ekstra fjernbetjening.

"Det virker for billigt. Det undergraver den status, der er i at have en perfekt tv-stue."

Heldigvis.

 

Priseksempel: den billigste tv-stue«

65" til 3.500 kroner eller 75" (diagonal: 189 cm) til 5.000 kroner .

To gode højttalere og en indbygget forstærker til 2.050 kroner . Eller 2.550 kroner hvis du vil ned på 37Hz (og det vil du).

Chromecast til 300 kroner .

Mobil eller tablet har man i forvejen.

Indholdet til tv-skærmen får man nærmest gratis fra DR, TV2, Youtube osv.

Misundelsesværdig lækker 4K UHD TV-stue til i alt 6-8.000 kroner!

Brugtmarkedet?«

9.000 kroners sættet er lige så godt som den dag det blev købt til 26.000 kroner.

Tv købes fra nyt af. Andet kan nærmest ikke betale sig.

Små aktive højttalere købes også fra nye af. Ikke at de bliver slidt meget på 2-5 år. Men ingen går af med dem. For de er så gode.

Det er først hvis man bevæger sig ud i forstærkere og 5-10 højttalere, at det rigtigt er værd at tjekke brugtmarkedet.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Tommy Rauns billede

Linket til "to gode højttalere og en indbygget forstærker" er desværre defekt. Hvilke højtalere er det du anbefaler?

Steven Snedkers billede

JBL LSR-305. Linket er opdateret nu.

Man får med JBL LSR-305 meget lyd og brugervenlighed for de kroner og kubikmeter, man afgiver.

Man kan godt bruge lidt færre penge og lidt flere kubikmeter ved at finde et par store, fede, gamle højttalere i

http://www.dba.dk/billede-og-lyd/hi-fi-og-tilbehoer/hoejttalere-hi-fi/

(Dali 18 mkII til 1.000 er et kup: http://www.dba.dk/hoejttaler-dali-18-mk-ii/id-1027518708/ )

- men så skal man ud og finde en forstærker til dem. Om det bliver en lille, svag Lepai eller en gammel klods fra Sony/Yamaha/Aiwa/Denon/Onkyo - det bliver ikke helt så elegant og brugervenligt som JBL LSR-305.

Man kan også i ny og næ redde sig en ret elegant og soundbar-overlegen løsning til skærmen på

http://www.4sound.dk/studie/studiemonitors/aktive-monitors#sort=lowprices
http://ktradio.dk/category-list.asp?pick=224&fkLounge=2

Eriks billede

Linket til "Den Bedste Indpakning" er forældet. Måske skal forfatteren redde sine gamle artikler over i et eller andet arkiv før det sker med resten?

Martin Ls billede

Det er et udmærket forslag at redde de gamle artikler. Faktisk så godt at vi allerede gjorde det for et års tid siden :-) De skal bare lægges op i et eller andet passende format. Men hvis de begynder at gå i opløsning, er det måske på tide at få det gjort.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.