Stor og fantastisk lyd i stuen
Mikkel har det bedste stueanlæg jeg nogensinde har hørt. Han har selv bygget det.
Mikkel har det bedste stueanlæg jeg nogensinde har hørt. Han har selv bygget det.
Lyden fra Mikkels højttalere er uendeligt meget bedre end lyden fra højttalerne i et tv, en bærbar eller en mobil. Lyden er også væsentligt bedre og større end mine ellers fortrinlige Dali Ikon 6 MKII ⟲.
For de mandshøje højttalere indeholder - fra venstre mod højre - en 140 cm lang bånddiskant, otte 6.5" enheder og tre tordnende basser.
Hvad er de store forskelle mellem de små Dali gulvhøjttalere og Mikkels mægtige gulvhøjttalere?
- Lyden er større. Når man lukker øjnene og musikken skyller over en, kommer den virkelig alle steder fra. Det lyder ikke som to højttalere, der spiller. Det er en væg af lyd. Og diskanten er sprødere og bassen dybere og strammere end man er vant til fra nogen andre anlæg.
- Konstruktionen er open baffle ⟲. Højttalerne sidder på en træ+metalplade i stedet for at være lukket inde i en boks. Det betyder - i bedste fald - fri lyd uden begrænsninger, og i hvert fald flere detaljer ved lavere volumener.
- Lyden er højere. Bare basserne kræver deres egne 2*370W-forstærkere og kan få garbardinebuksebenene til blafre i takt til musikken.
Mikkel har nået det niveau om hvilket højttalerbygger ⟲ Lukasz Lampizator sagde:
Compared to everything that I had before, these speakers are most civillised, neutral, natural, powerful, uncolored and true. I cant detect any shortcomings.
The singers sound like living humans. Drums sound like drums. Cymballs sound like cymballs. Soundstage is wide, deep and tall. Everything I could ask for. Roger Waters barks behind my head. Leslie Feist sings with her head in the bucket. Ginger Baker drums like a mad shaman. Wholle Lotta Love makes my chest hair grow.
THESE ARE MY SPEAKERS with which I am gonna grow old. I will stop at that point and there will be no more research in speaker department, at least for a while.Lukasz in the state of bliss....
Så hvad er der mere præcist i Mikkels højttalere?
Diskanten«
Ingeniør Mikkels højttalere indeholder cirka det samme som de mere opnåelige Dali Ikon 6 ⟲ .
Der er bare 5-10 gange mere af det!
Mine Ikon 6 har også bånddiskanter. 6 cm. Mikkels er 140 cm og skræddersyede (skriv for kontakt).
I begge tilfælde giver de en vidunderlig sprød diskant, der får hihats, bækkener og cembaloer til at lyde luftige og sprøde.
I Mikkels højttalere er den bare over det hele, nærmest uanset i hvilken retning, man vender hovedet.
Mellemtonen«
Mellemtonen og dele af diskanten bestyres af otte Vifa/Peerless 180 6.5" enheder ⟲.
De virker som de line sources, man kender fra koncerter. Lyden spreder sig cylinderformet ud og bader publikum i lyd. At det sker fra otte punkter gør det til en dejlig og overvældende oplevelse.
Der er dog stadig brug for basser.
Bassen«
Tre servo-styrede 12" basenheder ⟲ i hver side.
Basenhederne er sat ind i en ramme af 3mm stål, 2mm vibrationsdæmpende lim og 21 mm birkekrydsfiner.
Hvert bastårn kræver deres egen 370W-forstærker ⟲.
Men Hosanna! De kan banke liv i en død, når de først går i gang.
Bassen er vidunderlig hurtig og kontrolleret. Stortrommer kan mærkes. Som de skal.
Sådan skal det lyde!«
Om det er det fulde orkester i Udstillingsbilleder ⟲ eller den dunkende bas i Vis mig din kærlighed ⟲ lyder det overvældende godt. Og rent.
Man bades i musik fra - synes det - utallige dyser og det er medrivende. Man smiler op til begge ører, når en gammel kending kommer på og virker endnu mere kraftfuld end den gjorde kort før på et par mindre højttalere.
"Jeg har hørt Stenheim til ca 500k, og Magico til 1,6 Mio. Men ville ikke bytte" siger Mikkel.
Mikkels højttalere, mestendels baseret på GR Researchs Super LS ⟲, har stået ham i 50-60.000 kroner.
"8.000 for bånddiskanterne, 16.000 for mellemtonerne og 20.000 for basserne - cirka. Så kommer der nok 10.000 for forstærkere og kasser/stativer. Dertil mange års arbejde."
"Men det har været et herligt hobbyprojekt."
Din øre-sommelier«
Steven har gyldne ører og en vis erfaring med gode musikanlæg og lydproduktion. Så stol på ham, når han siger at dette er godt.
Hvordan kom Mikkel til lyd-paradis?«
"I efteråret 2013 købte jeg bånddiskanterne og gik så i gang med prototyper af krydsfiner.
Jeg eksperimenterede med placeringer i lokalet - hvor tæt kunne de stå på væggen - og dæmpning.
Da den tredje bas kom på, fik det hele et kæmpe løft. Lyden fylder nu mere i rummet.
Anlægget stod helt færdigudviklet og -malet i efteråret 2018. Og siden da har jeg ikke fundet noget, jeg vil bytte med."
Konklusion«
Fremragende og stor lyd behøver ikke koste en formue. De fingersnilde kan - som vi også så det med festivalanlæg - lave tingene billigere end de store firmaer.
Med det sagt vil de fleste danskeres vej til bedre lyd i hjemmet nok gå over et par store brugte højttalere som beskrevet i Bedste, billige tv-stue.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar