Din ny IPS-skærm. 43", 4K, HDR, 2.222 kroner

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 27. august 2019 - 20:07 [4]

Jeg har de sidste to år brugt et Sony 43" tv som skærm til min arbejdsmaskine. Det er fantastisk!

Det er 4K, (3840*2160 punkter), IPS, Chroma 4:4:4 (hvilket betyder at selv lille lyseblå tekst på grå baggrund er knivskarp).

Det er som at have fire 21,5" FullHD-skærme på én gang. Bare uden rammer.

Det er den bedste skærm jeg nogensinde har arbejdet ved. Selvom den ikke er mat.

Nu kan alle opnå samme vulgære lykke. 2.222 kroner for et 4K, IPS, Chroma 4:4:4 tv . LG, der har produceret det, taler pænt om det . og Rtings anmeldte det forholdsvis positivt og fortæller hvordan man indstiller det korrekt . Også som video . Jeg synes dog lige at mit Sony har lidt bedre betragtervinkler.

Noter

  1. kræver stationær pc (de har alle 4K-udgang) eller bærbar med 4K-udgang .
  2. Jo, man kan godt spille på en 60 Hz-skærm og LG-skærmen roses faktisk for sin hastighed og velegnethed i Rtings-anmeldelsen. Men fordrer man 144 Hz, skal man selvfølgelig holde sig væk fra denne ekstremt billige skærm (og sikkert også dobbeltblindtests).
  3. Nej, man skal ikke sidde langt fra en 43" skærm. Arbejde foregår som regel i små input-felter eller ved at rykke på små skydere eller tilføje tekst i et 28*21 cm stort vindue. Ingen grund til at rykke længere end 60 cm væk fra det. Det er kun hvis man vil se film eller spille, at det kan være relevant at vælge et mindre vindue. Eller rykke bagud.
  4. Jeg vil tro, at mit daglige arbejde samlet set går 10-15% hurtigere end før 4K og det er blevet en hel del mere komfortabelt.

Jeg har sammenlignet min 4K-skærm og min projektor i Skal jeg købe tv eller projektor?

Marts 2021: opdateret  med en kommentar om de bedste billige tv+skærme lige nu .

Oktober 2021: til en ekstra arbejdsplads købte jeg en Sharp 40" af Direct LED-typen (men stadig chroma 4:4:4) til 1.999 kroner. Cirka lige så godt som (4 år gammel) IPS fra Sony.

Kommentarer

Pro Jktrs billede

Sker der mon (snart) noget med laser og LED projektorer, hvis ikke i lumens så i kvalitet, watt, pris i bunden af markedet? Eller kommer de gode VR skærmbriller først?

Henrik Sørensens billede

Nu har artiklen jo snart et par år på bagen. Er der nye TV modeller omkring 40" der er mindst lige så gode til monitor-brug? Altså IPS, Chroma 4:4:4 etc.

Steven Snedkers billede

Siden jeg skrev denne notits (den er for lille til at være en rigtig artikel) har LG skiftet produktnummer fra 6300 til 7300 .

Skærmen er blevet lidt dyrere og lidt hurtigere .

Jeg ville dog i dag vælge et Sony 7055 der samlet set , er et lidt bedre tv/en lidt bedre computerskærm.

Det er, så vidt jeg kan se, stadig kun Sony og LG, der gør sig i IPS-skærme med Chroma 4:4:4.

Skærmmæssigt er der ikke sket det store heller. Er der mat overflade, stiger prisen til over 4000 kroner og alle evner for at afspille DVB-T/C/S og Netflix/Amazon/Viaplay forsvinder som dug for solen.

Verdensfirmaet Vertikal.dk har siden denne notis blev skrevet også investeret i en lillebror til  49" superbred Qled-skærm til 5.000 kroner . Den ser fortryllende ud. Men formatet passer ikke lige til mit arbejde. Jeg har også brug for skærmhøjden til alle mine databasetabeller.

Så min opdatering må være: køb Sony tv'et. Eller læg en ekstra tusse eller to på disken for at få en mat/spændende skærm.

Henrik Sørensens billede

Tak for opdateringen!

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.