Åh, bare at sidde der på en solbeskinnet terrasse med udsigt over en smuk bugt og tjenere der presser sig på for at skovle den bedste mad og drikke, verden kan byde på, i en.

At sejle rundt på en sommersmuk Norditaliensk ø omgivet af babes.

At betræde historiske arenaer og følge Byrons og Shelleys spor mod syd.

Der er drømmebilleder og to midaldrende mænd, der brokker sig næsten lige så meget som Statler og Waldorf.

Coogan og Brydon er igen i intens konkurrence om at lyde mest muligt som fortidens populære skuespillere og de to skuespillere roder dygtigt rundt i deres fiktive privatliv.

Kender man alle de gamle kendisser de to frikadeller efterligner, bliver serien endnu mere morsom.