Journalisterne og de forhåndsviste links

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 27. marts 2021 - 10:46 [2]

"Sådan ser dagens mest læste artikel ud på DR Nyheders Facebookside. Den har - efter forespørgsel fra DR - inkluderet et billede og artiklens overskift."

skriver Emil i en billedtekst i Kulturministeren vil have Facebook og Google til at betale nyhedsmedier for indhold.

Hvis vi nu siger, at det er DR Nyheders Facebookside, der tales om, lyder sætningen:

"DR Nyheders Facebookside har - efter forespørgsel fra DR - inkluderet et billede og artiklens overskift."

Det er let forvrøvlet.

DR hverken spørger eller forespørger.

DR stiller titel, resume og billede til rådighed for Facebook med henblik på at Facebook laver det flottest mulige forhåndsviste link. Som vi lærte det i Mindst 20 svar om forhåndsviste links.

Skulle man forklare et forhåndsvist link så simpelt, som det fortjener at forklares, kan man gøre det sådan:

"DR har stillet titel, resume og billede til rådighed for Facebook, med henblik på at Facebook laver det flottest mulige forhåndsviste link. Det har Facebook så gjort, som det kan ses på dette billede."

Hvor mange gange optræder det tekniske, men for lægmand letforståelige begreb forhåndsvist link så i artiklen?

0 gange.

Hvor mange gange tales der så om det mere uldne uddrag?

13 gange.

De to begreber er lidt i familie med hinanden. Og så alligevel ikke.

Forhåndsviste links er en udtrykkelig og specifik anvisning på hvordan et medie vil have vist sit link på andre sider.

Uddrag kan være mange flere ting.

Hvis jeg havde været skribent eller redaktør på den artikel, ville sprogbrugen have været mere præcis.

Ret skal være ret
Andetsteds i artiklen lykkes det faktisk at forklare sagsforholdet korrekt:

"Men faktisk er det medierne selv, der beder Facebook og Google om at vise de små billeder, overskriften og det lille uddrag, du ser på Facebook. Det giver nemlig en bedre oplevelse for brugeren, så din Facebook-væg ikke bare er fyldt med kedelige links."

Sværere er det altså ikke!

Artiklen har også en fin pointe i et citat fra Professor Sten:

"Hvis medierne placerer noget på de sociale platforme, så skal de samme sociale platforme betale for det, selvom de ikke har bedt om det. Det er en lidt sjov konstruktion."

Bliver lovændringen, hvis den vedtages, så den seddelpresse gammelmedierne drømmer om?

Nok ikke.

Lovforslaget indeholder masser af vage, uldne formuleringer højt betalte jurister kan slås om i lang tid. Der væves i lovforslaget om uddrag, framing, hyperlinks i ét væk.

Link os klogere
Og her er måske min sidste klage over mangelfuld gammelmedie-journalistik.

Artiklen handler om et specifikt lovforslag. Men der linkes ikke til det. Det overlades som besværligt arbejde til de formentlig tusinde superinteresserede.

Journalisten sidder med Lovforslaget i et faneblad foran sig, mens artiklen skrives. Men under ikke læserne let adgang til primærkilden. Fy føj for noget mandtimespild.

Du kan læse L 205 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret på Folketingets hjemmeside (og der er både pdf og html-versioner). Forvent flere uldne formuleringer og fejlopfattet teknologi.

Forstår de, der har lavet folketingets hjemmeside sig så på forhåndsviste links?

Næppe.

De har navngivet siden med "L 205 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret på Folketingets hjemmeside" <meta property="og:title" content="SIDSTE STJERNEITEM" />. Så det ser rædderligt ud over hele verden (inklusive på link-forhåndsvisningen herunder) og er svært at indeksere korrekt for søgemaskinerne.

Vor herre til hest!

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Handler lovforslaget så overhovedet om forhåndsviste links? Andreas skriver "Grundlæggende handler direktivet IKKE om links, men om de korte tekster og uddrag, der følger et link på for eksempel søgemaskiner. [Det er dog] stadig uafklaret, om Facebook er omfattet. Da direktivet blev lavet i EU, sigtede det først og fremmest mod Google og nyhedsaggregatorer, men siden er Facebook blevet en del af diskussionen."

- Og Facebook gør sig jo netop i forhåndsviste links og har ingen søgemaskine, der kærer sig det mindste om andres hjemmesider.

Så det er en helgardering. Forslaget handler kun om forhåndviste links, hvis det gør det.

Men der er måske nogen, der snart får lov til at høre hvad forslagsstilleren egentlig mener.

Steven Snedkers billede

Andetsteds skriver Andreas:

"Men medierne har jo selv udvalgt, hvad Google skal vise i sine søgeresultater. Jeg kan for eksempel selv styre, hvordan denne artikel ser ud på Google [...]"

Det er simpelthen ikke korrekt, som det så tydeligt ses, når man følger ovenstående link.

Men det er korrekt at medierne kan styre 95% af udseendet af de forhåndsviste links.

Tilføj kommentar

Plain text

  • Tilladte HTML-tags: <a> <em> <strong> <cite> <blockquote> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.