Tilføj kommentar

På Momondos FB-side og i EB-artiklen, kan man se, at det er vigtigt for Maren i Kæret og Sofie Stempelur, at det er rigtige mennesker med rigtige følelser i grædereklamen.

Som dekonstruktør af 3. grad overrasker det mig ikke at det er skuespillere og amatørskuespillere, der er betalt for jobbet.

Videre synes jeg, at det ville være synd, hvis alle de gamle koner sad og græd og skar ansigter af kameraet derhjemme i håbet om at vinde en stor rejse. Jeg tror ikke, at de anses for at tiltale Momondos målgruppe og dermed er al græderiet og måberiet spildt møje.

Og ingen, udover altså skuespillere, kan sidde og tude over procentsatser.

Jeg har testet mig selv med en deklaration af næringsindhold på hhv. kiks og letmælk. Ikke én tåre.

Men jeg kunne selvfølgelig gå lidt tættere på mig selv, låne en moderne vægt og se om jeg kunne tude over højde, vægt, fedtprocent, hvis jeg troede at der var den mindste chance for at et reklamebureau ville præmiere en ukarismatisk, midaldrende mands tårer.