Tilføj kommentar

Et liv som http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kuponklipper kan anses som en belønning for hårdt arbejde; frihjul resten af livet. Jeg kender en del førstegenerationsrige, der faktisk har knoklet ret hårdt. Mindst 5% hårdere end deres nærmeste ansatte. De finder kuponklippertilværelsen en rimelig belønning.

Men hvad med anden-, tredje- og tiende-generationskuponklipperne? Er det rimeligt, at de bare sidder på passiv forsørgelse?

PHK har en smuk opfølger:

"Dertil kommer at vi står i en samfundsomvæltning uden fortilfælde, hvor en større og større del af produktiviteten ikke leveres af mennesker der betaler indkomstskat, men af robotter og computere.

Jeg har, som tidligere understreget, intet problem med at folk bliver rige, eller stinkende rige ved at knokle røven ud af bukserne, men jeg har et stort problem med at man bliver rigere og rigere uden at lave andet end passive investeringer."

Læs den hele på http://ing.dk/blog/hvorfor-jeg-bor-i-slagelse-danmark-176625#comment-672579