Bogen bag denne film er skrevet af Michael Farris Smith, som også står for filmmanuskriptet, hvilket ikke altid er en god idé, da det kan være svært for et ordmenneske at skifte til et billedmedie. Jeg har ikke læst romanen, men det lykkes faktisk filmen at få godt tag i følelserne. Selv om plakaten signalerer action (og lidt af slagsen er der da) er det en persondrevet historie, der handler om to dybt ulykkelige mennesker, hvis skæbner viser sig at være vævet særdeles tæt sammen. 

Maben (Willa Fitzgerald) er på vej mod sit barndomshjem i Mississippi sammen med sin lille datter Analee. Uden for et motel bliver hun antastet af en lokal betjent, som anholder og voldtager hende og derefter ringer og opfordrer et par kumpaner til at komme og deltage i løjerne, men den skræmte kvinde får fat i hans pistol og dræber ham. 

Russell (Garrett Hedlund) er lige kommet ud af fængslet og vender hjem for at slutte fred med sin far, Mitchell (Mel Gibson). I vejen står imidlertid Larry (Ryan Hurst), hvis liv er blevet ødelagt af Russell, og som vil have hævn. Russell er tynget af skyld og kæmper for at få sit liv tilbage, men så møder han Maben og Analee, og skeletterne begynder at rasle ud af skabet ...

Billedsiden er flot og stemningsfuld, og alle spiller rigtig godt, især Willa Fitzgerald, som til fulde lever op til de forventninger, hun skabte med sin præstation i serien "Reacher". 

Anmeldelse: Reacher, første sæson

4½ ud af 5 venezuelanske slips. Lee Childs romanfigur Jack Reacher er som et pust fra halvtredserne, hvor bøger og film vrimlede med gode og uovervindelige helte, som ikke behøvede pifte deres image op med spandexkostumer. Reacher er en tidligere soldat, som...