Film hyldes og forbandes - vi linker!

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 6. april 2025 - 14:15 [0]

Når vi anmelder en film her på stedet, linker vi til gennemsnit af holdninger, nær-konsensus, fra IMDB, Metacritic og Rotten Tomatoes.

Men på det seneste er IMDB-gennemsnit/konsensus blevet udbygget med de begejstrede (😊) og brokkerøvene (🤬).

Interessante pointer desangående:

1. Nu kan alle få bakket deres synspunkt op eksternt! Der vil næsten altid være en tosse, der kalder det et mesterværk, og en anden der kalder det bras.

2. En ældre, langsom fransk film fra 1990, Min fars store dag, elskes til 100% af mange og hades kun ned til 60% af et fåtal. En nyere, langsom Hollywood-film fra 2017, Call Me by Your Name, elskes til 100% af mange men hades helt ned til 10% af næsten lige så mange.

Forklaring?

Jeg vil tro, at gamle film har/havde et mere roligt publikum. Få kommer til at se en fransk film ved en fejltagelse. De gør det som regel, fordi de kan lide skidtet.

Modsat er nyere film lettere at komme til at se på en af de mange streaming-kanaler. Så en del underholdningshungrige drysser nok lidt tilfældigt ind, bliver skuffede, og raser så ud ovre på IMDB. Adolescence er sikkert også et godt eksempel. Utroligt mange 10%-anmeldelser af noget ynderne ved er godt.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.