Google be woke?

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 30. september 2019 - 23:24 [0]

Prøv de her søgninger:

https://www.google.dk/search?q=asian+couple&source=lnms&tbm=isch&sa=X

https://www.google.dk/search?q=black+couple&source=lnms&tbm=isch&sa=X

https://www.google.dk/search?q=white+couple&source=lnms&tbm=isch&sa=X

Jeg lærte dette pudsige og tankevækkende trick af Douglas Murray, national treasure .

Der eksisterer dog også en naturlig forklaring .

[29.05.2020] Ansporet af et tip/en opfordring søgte jeg efter hhv. homo- og heteresexual couple på Google billedsøgning.

  • I homo-afddelingen fik jeg 40 ud af 40 homo-par i det første læs fund.
  • I hetero-afdelingen fik jeg 38 ud af 40 hetero-par. Men fund nummer 5 og 13 var lidt mystiske. (Ligeså) Smilende homo-par i artikler der proklamerede at "Undersøgelse: homo-par er meget lykkeligere end hetero-par. Æv bæv." og "Homo-par opfostrer lige så sunde børn som hetero-par."

Samme resultat uanset om jeg var logget ind eller incognito.

Det lugter af fup, manipulation. Jeg vil endda, uden at have undersøgt sagen helt til bunds, gætte på at det er et politisk motiveret inside job i Google, der giver os dette resultat. Eller: jeg har i hvert fald umiddelbart svært ved at forklare disse to odd man out-resultater ud fra data, metadata, links. Men måske du kan forklare positionerne?

Opildnet genbesøgte jeg asian/black/white couple-søgningerne for at lave optælling.

  • Asian couple: 40/40 - bibliotekaren finder det ønskede
  • Black couple: 40/40 - bibliotekaren finder det ønskede
  • White couple: 20/40 - bibliotekaren - vor herre bevares!

White haltede voldsomt i forhold til de andre.

Søgeresultaterne var godt nok forurenet med 7 skærmdumps af white couple-søgninger (hvoraf man kan se, at der andre steder, til andre tider, har været endnu færre white couples i en white couple-søgning).

Men selv hvis de 7 skærmdumps fraregnes, er det stadig en ret sølle score.

Kun 26 ud af 40 billeder på white couple-billedsøgningen leverer faktisk hvad en rimelig person ville kalde et white couple. Det er en virkelig dårlig eller manipuleret score.

Med det sagt, følger vi forklaringen , og billedsøger efter aboriginal couple eller european couple eller caucasian couple er vi i alle tre tilfælde tilbage i 40/40-land på Googles billedsøgning.

Et løseligt kig på Duckduckgo og Bing, siger at der er cirka de samme tilstande derovre.

Jeg ved ikke om det er positivt. Formentlig ikke.

[04.08.2020] Nok engang ansporet af et tip/en opfordring søgte jeg efter hhv. happy black couple, happy white couple og angry white couple på Google billedsøgning.

  • Happy black couple: 100% happy, 100% black, 100% couple (og 100% hetero) på alle billeder - bibliotekaren finder det ønskede/forventede
  • Happy white couple: 100% happy, 100% hetero, 100% couple... Og 66% hvide - bibliotekarens fangst er lidt uventet.
  • Angry white couple: 100% angry, 100% hetero, 100% couple... Og 80% hvide - bibliotekarens fangst er lidt uventet.

De to sidste resultater kan dog have en simpel forklaring.

De 33% happy black couples der dukker op på happy white couple-søgningen optræder alle som en på hvid baggrund.

Det samme gælder for de asiater og mellemøstlige par på angry white couple-søgningen.

Søger man efter happy caucasian/european/ginger couple får man noget forventeligt igen.

Var det hele så bare noget med hvid baggrund og stock photos?

Nej.

De ikke-hvide på white couple-søgningen i maj optræder ikke nødvendigvis på hvid baggrund.

Søgeresultaterne er dog til en vis grad forurenet/influeret af nyheder. White cat/dog og black cat/dog giver de forventeligt farvede husdyr. Dem er der ikke mange nyhedr om. Derimod giver søgningerne på white man/woman og black man/woman en masse billeder fra pressenyheder om racespændinger.

Nuvel.

Det sjoveste eksempel stadig heterosexual couple hvor det grangiveligt ser ud som om der proppes politiske pamfletter i søgeresultaterne.

Medmindre nogen har en bedre forklaring.

Efterhånden er disse "Afslør Googles finger på vægten"-søgninger så populære, at forskellige lystigkurrer/aktivister med vilje forsøger at forurene resultaterne .

Samtidig stiller Google også løbende på algoritmen. Således er

  • "Undersøgelse: homo-par er meget lykkeligere end hetero-par. Æv bæv" og
  • "Homo-par opfostrer lige så sunde børn som hetero-par."

nu væk fra deres prominente og uforståelige positioner i heterosexual couple-søgningen. Og nej, de to mystiske artikler optrådte ikke, i sin tid, pga. aktualitet. De var allerede dengang gamle artikler .

[07.08.2020] Tips  bliver ved med at flyve ind. Jo, European art på Googles billedsøgning har utrolig få adelige portrætter og bibelske motiver, mens der godt nok er skruet op for afrikanerne (se skærmdump). Motivvalget er forholdsvis langt fra Wikipedias mere sobre opsummering . Med det sagt er der i skrivende stund forventelige resultater på Art of Europe og European paintings. Der ikke i samme grad influeres af sprogbrug i nyhedsmedier.

[15.04.2021] Udover at kæmpe en intern kamp for og imod søgeresultater en redelig bibliotekar ville finde passende, kæmper Google også en evig kamp mod eksterne ballademagere. Her er der upassende/ukorrekte søgeresultater på hhv. førstedame i 2010 og befolkningsgruppe i 2020 og hvad Google har gjort ved dem.

Foreløbig konklusion, efter at have

  • kigget på problemet generelt i 25 år og specifikt i 20 måneder
  • set på data og metadata
  • tænkt over algoritmer
  • indregnet egen overgennemsnitlige viden om søgemaskiner
  • sammenlignet med Duckduckgo (som er fx. nu er bedre til happy white /black couple)

er... Google har en ekstern kamp mod folk, der vil forurene/dreje deres resultater og med ret stor sikkerhed også en intern kamp af samme art. Googles resultater er, af flere årsager - ikke kun lokal wokeness - mere forurenede/aktivistiske end de burde være.

[26.02.2024] Google Gemini er Googles svar på ChatGPT+Dall-E osv. Gemini er også strikket af folk, der lader bizarre fejl/tumpet politisk propaganda gå gennem kvalitetskontrollen. Noah Smith har en ganske fin forklaring i This is not a good way to fight racism in America og Hr. Hansson buldrer korrekt i Google's sad ideological capture was exactly what we were trying to avoid .

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.