Alice er privatdetektiv og sat til at undersøge sin klients søns død, da klienten ikke er enig i den endelige konklusion (selvmord). Hun beslutter sig for at infiltrere det sindssygehospital, hvor klientens søn var indlagt, og undersøge sagen nærmere. Lidet aner hun, hvilket mareridt der venter hende.

Den vanvittigt kringlede og meget begavede historie holder os fanget lige til det sidste. Jeg kan og vil ikke gå i detaljer, men det er en fantastisk krimigåde, der leger kispus med seeren via en næsten endeløs kæde af udspekulerede plottwists, flashbacks og flashforwards, der gør en så tummelumsk, at man til sidst ikke aner, hvem der taler sandt, og hvem der lyver, og hvad der i det hele taget er op eller ned.

Jeg havde dog gættet den afsluttende overraskelse ... eller rettere: at der ville være en afsluttende overraskelse, for det er kendetegnet for den catalanske thriller-instruktør Oriol Paulo , som også lavede "Contratiempo", "El cuerpo" og "Mirage". 

Filmen er både lang og langsom ─ for lang og langsom, vil nogen sikkert mene ─ men det generede bestemt ikke mig. Hvis du har lyst til at blive trukket rundt ved næsen helt ude på kanten af sædet i 2½ time, er det her lige filmen for dig.

Anmeldelse: Contratiempo

3½ ud af 5 biluheld. Veldrejet spansk thriller, der fucker godt og grundigt med din hjerne med alle de plottwists, man overhovedet kan ønske sig.

Anmeldelse: Mirage

4½ ud af 5 tordenskyer. Efter "El Cuerpo", "Contratiempo" og nu denne film er catalanske Oriol Paulo blevet en af mine yndlings-auteurer. "Durante la tormenta" er en helt vidunderlig tidsforskydningshistorie a la "Tilbage til fremtiden". Ligesom Gregory Hoblits...