Denne klassiske Danny Kaye-film gør det fra starten klart at den ikke er den sande fortælling om H.C. Andersens liv, men et eventyr inspireret af hans liv og eventyr. Kort sagt er historien at den unge H.C. tager fra landsbyen (!) Odense til Købehavn for at finde lykken, men efter år vender tilbage for så at leve og skrive sine eventyr i sin hjemby. Undervejs bliver vi trakteret med et antal fine sange, blandt andet I'm Hans Christian Andersen, Inchworm, Ugly Duckling og Wonderful, Wonderful Copenhagen - absolut det, der gør filmen værd at se, udover Kayes vanlige charme og finurlighed. Noget der trækker ned, er H.C.'s misforståede forelskelse i balletdanserinden Doro (spillet af den franske danserinde Zizi Jeanmaire) og en alt for lang balletopsætning af "Den lille havfrue", der som sådan ikke er dårlig, men giver et voldsomt afbræk i den ellers stramme historie.

En kuriøs anekdote er at da Danny Kaye nogle år senere besøgte Odense, blev der taget et foto af ham liggende i H.C. Andersens seng i barndomshjemmet - noget der vagte stor furore og nærmest blev betragtet som helligbrøde. Til gengæld gav filmen København den sang, der om nogen er blevet byens kendingsmelodi, og det må vel opveje misæren.