Jacob Blake, Kyle Rittenhouse og journalisterne

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 7. december 2021 - 8:31 [0]

Hvis du er journaliststuderende eller bare opvakt gymnasie- eller folkeskolelev, vil du formentlig finde disse hypernørdede undersøgelser interessante.

I USA blev en mand skudt syv gange i ryggen (ok, fem gange i ryggen, to i siden) af politiet. Det gav en umådelig mængde vold, tyveri og hærværk i lokalmiljøet. En 17-årig dreng dræbte i den forbindelse to mennesker på åben gade og sårede en tredje.

Men når redelige og lynende intelligente journalist Singal gennemgår sagerne om hhv. Jacob Blake og Kyle Rittenhouse , bliver man ufattelig meget klogere på hvad ordentlig journalistik er og hvorfor den er så enormt vigtig. Singal forklarer hvilke spørgsmål, der er relevante at stille, hvis man søger sandheden og hvordan man rapporterer fra virkeligheden med moralsk klarhed.

Det tager godt nok to timer, Men to timer i selskab med en opvakt person føles sjældent spildt og det kan være et godt supplement til en lærebog.

Du kan skylle efter med et slæv artikler fra den 1½ gamle Ekkokammer-journalister eller lytte til hvordan nyhederne blev grebet af sindssyge .

Har jeg så danske eksempler? Nej. Jeg brokkede mig for 20-25 år siden en del over dårlige journalister (Opsang til journalisterne , Journalisters arbejdsmetoder , Dødt journalistsprog - Tanker uge 33/2001 6 Spørgsmål om groteske filmklip på nettet , Månedens mening , Krak og de dybe links, en mini-saga ). Men er ikke så meget efter de dovne/dårlige journalister længere.

Jeg forsøger at højne niveauet ved at lave undervisningssites om Fake News (er altid fyr og flamme for at lave mere af den slags! Skriv! ).

Jeg puster også til stadighed til kravet om flere links. Hvis blot journalister linkede mere, ville de, i gennemsnit, skrive bedre og gøre alle klogere .

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.