Mesterligt udført krimi med stemningsfuld atmosfære og veloplagt dialog. Billy Wilders første thriller er en af de fineste films noirs, der nogensinde er lavet.

En beregnende hustru lokker en forsikringsmand til at hjælpe med at myrde ægtemanden og maskere det som en ulykke. Sammen udtænker de en snedig plan om at tegne og få udbetalt en livsforsikring med en klausul, der udløser dobbelt udbetaling, hvis dødsfaldet er jernbanerelateret. Forsikringsmandens chef, der ikke ved, at hans kollega er indblandet, bliver mistænksom og sætter sig for at bevise, at der er tale om en forbrydelse.

Manuskriptet, som er baseret på en roman af James M. Cain, er skrevet af Raymond Chandler og Billy Wilder. Fred MacMurray er fremragende som forsikringsmanden, der lokkes med til mordkomplottet, Barbara Stanwick er perfekt som rovgrisk og æggende femme fatale, og Edward G. Robinson er fin og cool som Murrays snu og stædige chef, der som en anden Columbo leger katten efter musen med sin ansatte.

Filmen er som sagt instrueret af Billy Wilder og af American Film Institute rangeret som den 29. bedste film nogensinde. Den blev nomineret til syv Oscars, men tabte til den nu stort set glemte "Going My Way". Den har i tidens løb inspireret andre film, heriblandt min egen yndlings-noir ¨Høj Puls¨ af Lawrence Kasdan med William Hurt og Kathleen Turner.

Hovedhistorien er et mesterværk, men jeg bryder mig ikke om filmens slutning, der inddrager Stanwycks steddatter i en helt unødvendig sidehistorie, og det trækker en anelse ─ men kun en anelse ─ ned i karakterbogen. 

Anmeldelse: Høj Puls

5 ud af 5 forsvundne briller. I den lille by Pinehaven i Florida møder den anløbne advokat Ned Racine (William Hurt) under en hedebølge den sexede, men gifte Matty Walker (Kathleen Turner), og de indleder en lidenskabelig kærlighedsaffære. Efter et stykke...