Mamma Mia! Here We Go Again er, som titlen antyder, en fortsættelse til den første Mamma Mia-film, men den er også en prequel. I den første film skulle det opklares hvem af tre mulige mænd, der er far til Donnas datter Sophie, inden hun skal giftes med Sky. I denne film, der foregår fem år senere, har Donna været død i et år, og Sophie er ved at genåbne moderens lille hotel på den idylliske (fiktive) græske ø Kalokairi. Det sket ikke uden genvordigheder og forviklinger. Der krydsklippes til 1979, hvor den unge Donna dimitterer fra Oxford sammen med veninderne Rosie og Tanya og siden rejser gennem Europa til Kalokairi, Vi får historien om hvordan hun møder Sam, Bill og Harry og på få uger har korte forhold til alle tre, så hun ikke ved hvem der er faderen, da hun efter afskeden med alle tre finder ud af at hun er gravid. Åbenbart fandtes prævention ikke i 1979, eller også virkede det ikke særlig godt.

Filmens hovedattraktion er uden tvivl Lily James, der er velsyngende og aldeles bedårende som den unge Donna. De øvrige syngende skuespillere gør det også godt, selv Pierce Brosnan, som får lov til at lave en spoken word-udgave af "SOS", og mange af sangene bliver fremført i udgaver, der kreativt passer ind i plottet (ofte med småændringer i teksten. Hovednummeret for mig er "When I Kissed the Teacher", som Donna og veninderne fremfører til dimissionen i en brusende flot og energisk udgave.

Alt i alt er der tale om en ganske sød og underholdende film uden de helt store overraskelser, og den kan sagtens ses uden at man er Abba-fan. Bestemt ikke noget mesterværk, men fin til en sommeraften, hvor man bare skal slappe af med en film og et køligt glas hvidvin.

Begge Mamma Mia-film kan streames fra DR TV indtil 30. august 2026.