Efter at have modtaget et guldur ved sit femogtyveårsjubilæum som kasserer redder den midaldrende tøffelhelt og amatørmaler Christopher Cross (Edward G. Robinson) en ung smuk kvinde, Kitty March (Joan Bennett), fra et overfald begået af Johnny Prince (Dan Duryea) uden at vide, at hun er prostitueret, og at han er hendes elsker og alfons. 

Chris falder pladask for Kitty, inviterer hende på kaffebar og præsenterer sig som succesrig og velhavende maler. Johnny lugter nemme penge og overtaler den svigefulde Kitty til at hive så mange moneter som muligt ud af den forelskede taber. Chris, der lever i et kærlighedsløst ægteskab, begår underslæb i firmaet, stjæler sin kones opsparing og lejer en luksuslejlighed til Kitty. Han tager sine malerier med til den nye adresse, Johnny får dem i smug vurderet, og de bliver udnævnt til mesterværker af en kunstkritiker og ejeren af et galleri. Kitty udgiver sig derpå for at være maleren, bliver berømt ...  og historien bevæger sig hastigt mod en tragisk afslutning.

Mere skal ikke røbes her, men filmen er måske Fritz Langs bedste hollywoodproduktion, og det siger ikke så lidt. Filmen er klassisk noir med antihelt, femme fatale, chiaroscuro-effekter, moralsk fordærv og tragisk udgang. Langs instruktion skinner klart igennem, og trioen Dan Duryea, Edward G. Robinson og Joan Bennett, som huskes fra "Kvinden i vinduet", er fremragende. Især Robinson overgår sig selv her.

Anmeldelse: Kvinden i vinduet

4 ud af 5 pengeafpressere. Efter et tilfældigt møde med en smuk ung kvinde bliver en akademiker i 40'erne uforvarende involveret i mord og afpresning, mens hans familie er på ferie.  Edward G. Robinson er som altid vidunderlig som professoren, der er ude på...