Moonfall (2022)
Denne Emmerich-film er betydelig bedre end sit rygte, og jeg ville egentlig gerne give den en højere karakter, men selv om instruktøren givetvis er klar over, at han er ude på overdrevet, og at hans fans elsker det, er der så meget sludder og vrøvl og tåkrummende følelsesporno ind imellem de fantastiske cgi-sekvenser, at det altså kun blev til 3½. Men sæt popcorn over, læn dig tilbage, slå hovedet fra og nyd endnu en rutsjebanetur fra Roland Emmerich. Jeg kedede mig i hvert fald ikke. Det var der slet ikke tid til, for filmen er én lang kæde af action-højdepunkter. Jeg var lidt overrasket (og i starten irriteret) over, at hovedrollen som konspirationsteoretikeren Dr. Houseman var tildelt en mig tilsyneladende ukendt skuespiller, en krydsning af Aaron Paul og Jack Black, som viste sig at være John Bradley (ham, der spillede Samwell i Game of Thrones). Han er filmens allestedsnærværende comic relief, og de mere alvorlige sekvenser håndteres af astronautveteranerne Halle Berry og Patrick Wilson, begge fraskilte med børn, der naturligvis er i konstant livsfare nede på Jorden, så der er noget at krydsklippe imellem. Er det mig, der husker forkert, eller er skilsmissefamilier ikke et fast tilbagevendende tema hos Emmerich? Der er masser af guf til sf-nørderne her. Grundideen er faktisk rigtig god: At Månen begynder at nærme sig Jorden og i virkeligheden er en Dysonsfære med en hvid dværg i midten, konstrueret af … ja, det skal jeg ikke røbe. Men der er genbrugt ideer og effekter fra både "2012", "The Day after Tomorrow", "Independence Day" og andre tidligere værker af katastrofefilmens ubestridte mester, som faktisk også kan lave seriøse ting som “Anonymous” om Shakespeare og “Midway” om flådeslaget i WW2, efter min mening hans hidtil bedste film. Når han igen og igen vender tilbage til spektakulære katastrofer, er det jo nok, fordi de sælger bedre.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
John Wick: Chapter 4 | Generationernes kamp |
... |
3 dage 3 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Se hvordan John Wick-pølsen laves |
Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at... |
3 dage 19 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Jeg respekterer din ret til at tage fejl |
Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves... |
3 dage 23 timer siden |
Nobody | Den dybere mening med Nobody |
... |
4 dage 19 timer siden |
Nosferatu - vampyren | Overvurderet 70'er-bras |
Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men... |
1 uge 11 timer siden |
Official Competition | Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold |
... |
1 uge 11 timer siden |
Kommentarer
Jeg er enig. Den er bedre end
Jeg er enig. Den er bedre end sit rygte. Hvis man bare lægger hjernen på sofabordet, bliver man faktisk udmærket underholdt. Det var det samme med Armageddon - bare man ikke tænkte over hverken videnskaben eller logikken i filmen, var den ok. Deep Impact som var mere eller mindre samtidig med Armageddon, havde noget mere styr på videnskaben.
Men videnskaben er faktisk i
Men videnskaben er faktisk i orden her, i hvert i langt højere grad end mange kritikere har gjort sig klart. Man kan læse om Dysonsfærer og hvide dværge her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Dyson-sf%C3%A6re ⟲
https://da.wikipedia.org/wiki/Hvid_dv%C3%A6rg ⟲
Tilføj kommentar