Mordets puslespil (1973)

Filmen er instrueret af Herbert Ross, og manuskriptet er et samarbejde mellem to af underholdningsbranchens giganter: Skuespilleren Anthony Perkins (kendt fra 'Psycho') og komponisten Stephen Sondheim ('Sweeney Todd') Denne vittige og ironiske hyldest til både whodunit-genren og filmbrancen er meget halvfjerdseragtig i sit udtryk, men kan stadig ses med stor fornøjelse som en begavet Agatha Christie-pastiche med masser af plottwists og falske spor, lidt i stil med (men bedre end) Rian Johnsons stjernespækkede Knives Out-mysterier med Daniel Craig.

Den amerikanske filmproducent Clinton Green (James Coburn) har inviteret seks gæster med på sin lystyacht i Sydfrankrig, et år efter at hans kone, Sheila, blev dræbt af en flugtbilist hjemme i Hollywood. Gæsterne er Lee (Joan Hackett), dennes mand, manuskriptforfatteren Tom (Richard Benjamin), den engelske instruktør Philip (James Mason), skuespillerinden Alice (Raquel Welch), dennes mand Anthony (Ian McShane) og sidst, men ikke mindst hollywoodagenten Christine (Dyan Cannon). Alle har de spillet en rolle i Clintons og hans afdøde kone Sheilas liv.

Clinton har planlagt en skattejagt, der skal strække sig over flere aftener, men nogen bruger selskabslegen til egen fordel, og det varer ikke længe, før et dødsfald finder sted ... 

Mere vil jeg ikke røbe, men de mange mystiske og udspekulerede spor hænger faktisk fint sammen, og alt falder på plads til sidst, selv om jeg ikke var 100 procent vild med slutningen.  

Jeg så filmen med engelske undertekster og ved ikke, hvem der har oversat den til dansk i tidens løb, men det har ikke været nogen nem opgave, da meget bygger på ordspil (og så siger jeg ikke mere).