Edward Norton har skrevet og instrueret filmen, der er baseret på en roman fra 1999. Han har flyttet bogens miljø fra sluthalvfemserne tilbage til halvtredserne, hvilket må have kostet en bondegård, men resultatet er et vanvittig flot tidsbillede. Norton har arbejdet på at realisere filmen lige siden bogens udgivelse, altså i tyve år, formentlig fordi den tourettes-ramte hovedperson har virket som en professionel udfordring (og god oscar-bait) på den rollekræsne skuespiller. Han portrætterer den forældreløse og svært samspilsramte Lionel, som er vokset op under beskyttelse af detektiven Frank (Bruce Willis) og blevet ansat i dennes bureau, og da Frank bliver myrdet af ukendte gerningsmænd, tager han sagen op, og sporet fører ham til byggematadoren Moses Randolph, der umiddelbart giver associationer til Donald Trump, da han spilles af Alec Baldwin, som er kendt for at parodiere præsidenten. Dette er næppe tilfældigt.

Det er som sagt en flot neo-noir, der bryder med reglerne, fordi den forventede femme fatale er udskiftet med en damsel in distress, men alt i alt er det en god oplevelse, der dog godt kunne have været mindst en halv time kortere.