Niqab til Halloween
"Hvor mange flere børn har vi plads til i kælderen?"
[Med lysende øjne] "Jeg kan se det. Det er hende, der har ønskebenet!"
Allehelgensaften er efterhånden en festlig aften for barnlige voksne.
Jeg havde på en eller anden måde fået forlagt min japanske dæmon-maske. Så jeg tog i sidste øjeblik min niqab på. Hvilket gav en fin effekt, trods alt.
"Hvorfor har du en niqab, Steven?" kunne du så spørge.
Jo, jeg havde læst i sådan nogle feministiske debatindlæg at det var sådan en fritsættende klædningsgenstand. Den kunne lade mig finde ro i traditioner og tage ejerskab over egen krop.
Jeg er jo en meget smuk og atletisk mand og nogle gange, når jeg tager til byen, bliver jeg i høj grad udsat for "The Female Gaze". Ja, uønsket kønsspecifik opmærksomhed!
Men med en niqab føler jeg, at jeg kan gå mere privat. Jeg er ikke længere et objekt eller en vare i et forbrugssamfund. Jeg definerer mig selv. Jeg bliver ikke defineret af andre.
Eftersom niqab'en er en proff-model med 1-2 slør (et på hver side af øjensprækken for dobbelt dydighed) kan jeg heller ikke altid se hvem, der egentlig kigger på mig.
Niqab'erne har også været meget sjove til middelklasseselskaberne. Alle, der har besunget niqab'er, har straks fået tilbudt at få en på. Helt frivilligt. Kun hjulpet lidt på vej af et interesseret, (hujende?) udskammende nærmiljø. Ligesom i virkeligheden.
Det er ret spændende at prøve sådan en fritsættende hovedpose på egen krop i en social sammenhæng.
Men i dag blev niqab'en altså stand-in for den forsvundne maske.
Moralen er: det er altid godt at have en niqab eller to på lager. Man ved aldrig hvornår man får brug for den.
Og børnene bliver også lidt skræmte.
Bonuslinks
Yasmine Mohammed bar også engang niqab.
De dygtige kommentatorer på Internetforbrugeren diskuterede maskeringsforbuddet i sin tid.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar