Damsel (2024)

Den spanske instruktør Juan Carlos Fresnadillo huskes nok bedst for den postapokalyptiske "28 uger senere" (2007) og horrorthrilleren "Intruders" (2011), og nu, efter 13 års pause, vender han tilbage med endnu en effektfuld film, denne gang i fantasygenren.

"Damsel" er dog ikke for de mindste, for historien, der handler om en prinsesse på flugt fra en ildsprudende drage, rummer voldsomme og ubehagelige scener, og prinsessen, der er på skærmen 90 procent af tiden, er mere Lara Croft end Tornerose. Der er ingen prins på vej for at redde hende. Hun må selv klare ærterne.

Scenografien er bundsolid, især det labyrintiske netværk af huler, der udgør dragens tilholdssted og fik mig til at tænke på "The Descent". Og selve dragen er et cgi-mesterværk, der med Shohreh Aghdashloos karakteristiske stemme forvandles fra en flot visuel effekt til en spillevende figur.

Den øvrige rollebesætning er også ganske imponerende. Ud over hovedrollen til Millie Bobby Brown, der ser ud til at være blevet fast inventar hos Netflix, er der biroller til Robin Wright, Ray Winstone og Angela Bassett. 

Der skal nok være dem, der vil hade "Damsel", fordi den ikke bryder nok med genrens konventioner og arketyper, men for målgruppen er det en bundsolid og fornøjelig actionfilm med flot scenografi, fed action og højt spændingsniveau.