En kollega til poitimanden Dave Bannion (Glenn Ford) begår selvmord, og Bannion synes, sagen lugter, men får ordre til at indstille efterforskningen af sin chef. Da han alligevel fortsætter, bliver hans kone (Jocelyn Brando, Marlons søster) dræbt af en bombe i familiens bil, og så begynder Bannion at rydde op i byens korrupte politikorps og underverden, hjulpet af Debby Marsh (Gloria Grahame), der tidligere har været kæreste med gangsteren Vince Stone (Lee Marvin), som har vansiret hendes ansigt med skoldhed kaffe.

Jeg fandt filmen forudsigelig og småkedelig, men den vakte opsigt i samtiden på grund af den megen vold begået af den "pæne" hovedperson. Vi har dog set den slags hævntogter overgået utallige gange siden med film som "En mand ser rødt" og "Taken" og er vant til langt mere grumsede virkemidler og interiører end her, hvor alting synes pænt og nydeligt, selv gangsternes hjem og værtshuse.

Selv om filmen er højt estimeret i kritikerkredse, er den efter min mening slet ikke blandt Fritz Langs bedste.