Når man er heldig, har en film eller tv-serie en interessant historie, den vil fortælle. Med interessante og tankevækkende figurer.
Er man mindre heldig, vil den bare give spænding nok til, at man ikke fortryder tidsinvesteringen. Den bliver en simpel leveringsmekanisme af spænding. Seksuel som voldelig.
Alle de uendelige, amerikanske komedieserier var i høj grad leveringsmekanismer for seksuel spænding og drømmeindfrielse foran skærmen.
- Charmerende Rap fyr i L.A Will Smith ondulerede omkring 50 styks af selvfølgelig høj kvalitet.
- Væmmelige Seinfeld fiksede 66 styks og Elaine mindst 29.
- Midaldrende Frasier? 50-60 styks.
- Sex and the City fremviste mindst 45 eksemplarer (formentlig langt flere).
- Og i Friends skulle der sofa-ååh'es igennem hundredevis af kys med lækre mennesker, der indtil kort før blot var pirrende fremmede.
Sofa-kvinderne kunne drømme om en interesseret Tom Selleck eller Brad Pitt mens sofa-mændene kunne sidde og overveje deres svar på fx. Tyra Banks og Amy Brennemans kåde interesse.
Ligeledes er der ikke den store idé i at koncentrere sig om plot eller figurer i fx. John Wick, Extraction eller Gangs of London. Filmene er simple leveringsmekanismer af medrivende skurkeprygl. 100 skurke plager helten. Han ekspederer dem væk med hidtil uset håndelag. Så er der lidt snak før overskurken får sin bekomst eller stikker af til næste film i rækken.
Man taler også om at film kan være leveringsmekanismer af attraktiv charme. Man ved at en given skuespiller kan fyre en masse charmerende eller medrivende manerer af og skriver et manuskript, der fremviser alle manerer. En såkaldt star vehicle.
"Leveringsmekanisme" har et let nedsættende klang, men beskriver meget godt hvad man blandt andet udsættes for hjemme i sofaen time efter time, år efter år.
