Før i tiden regnede man med, at Homers epos "Iliaden" var pure opspind, men efter fundet af Trojas ruiner i 1870'erne har man anset Den Trojanske Krig for en historisk begivenhed, der fandt sted omkring 1200-1300 før Kristi fødsel. 

Krigen er skildret i Wolfgang Petersens epos "Troja" fra 2004 med udgangspunkt i Homers lange digt, men man skal ikke forvente, at guder som Athene og Apollo deltager i løjerne, for "Troja" er et forsøg på en en realistisk skildring af krigen.

En interessant ting ved filmen er, at man aldrig rigtig ender med at holde med den ene eller den anden side. Det er svært at bestemme sig for, om man skal heppe på Achilleus (Brad Pitt) eller Hektor (Eric Bana), for hverken grækerne eller trojanerne fremstilles som gode eller onde. Den eneste, der ligner en ægte skurk er grækernes øverste konge, Agamemnon (Brian Cox), som officielt erklærer trojanerne krig, fordi Hektors bror, Paris (Orlando Bloom) har bortført Helena (Diane Kruger), der er gift med Agamemnons bror Menelaos (Brendan Gleason), men hans motiv er i virkeligheden at få tilintetgjort Troja, der er en politisk trussel mod hans regime.

At Iliadens mylder af guder er skrevet ud af historien, generede datidens kritikere, som af samme grund gav filmen fingeren. Jeg synes, at det gør den endnu mere fantastisk, at man har renset Homer for det religiøse fjolleri, man ser i "Clash of the Titans" og dens to efterfølgere. Guder hører ikke hjemme i actionfilm. Det trækker dog en smule ned i min karakterbog, at både Agamemnon og Menelaos, som vender hjem fra Troja hos Homer, dør i kamp her. 

"Troja" var i starten af det 21. århundrede en af de dyreste film, der nogensinde var lavet, og det kan ses på lærredet eller skærmen. De kolossale hære, den gigantiske flåde af skibe og slagene er et fantastisk syn, og cgi-effekterne er langt mere troværdige end Colosseum-scenerne i den samtidige "Gladiator". Skuespillerne yder deres allerbedste, og Peter O'Toole (Priamos), Sean Bean (Odysseus) og Rose Byrne (Briseis) bør bestemt også nævnes.