En skør detektiv (1947)

'En skør detektiv' viser, at det ikke var Mel Brooks, der opfandt spoofgenren, for her har vi nemlig en tidlig parodi på den samtidige noir-stil kendt fra hårdkogte krimier som 'Ridderfalken' og 'Sternwood-mysteriet'. 

Filmen introducerer et udvalg af standardfigurer fra film af denne type. Ud over privatdetektiven selv (Bob Hope) er der den sensuelle femme fatale (Dorothy Lamour), den uhyggelige udenlandske skurk (Peter Lorre, der parodierer den rolle, han spillede i "Ridderfalken") og den gamle mand i kørestol (som generalen i "Sternwood-mysteriet"). Der er et typisk noir-plot, et dystert palæ, en hektisk biljagt og en chandlersk voice-over. ("Huset var så stort, at man kunne skyde vagtler i hall'en").

Hovedpersonen Ronnie Jackson (Bob Hope) er fotograf i San Francisco og har specialiseret sig i at tage billeder af babyer. Hans store ambition er dog at blive privatdetektiv, og han håber at blive ansat som assistent hos privatdetektiven Sam McCloud, der har kontor i samme bygning. En dag får Jackson sin store chance, da han bliver forvekslet med detektiven af en potentiel klient. En ung kvinde ved navn Carlotta Montay (Dorothy Lamour) beder Jackson, som hun tror er McCloud, om at opspore hendes ældre mand, som er forsvundet på mystisk vis. Jackson tager ivrigt imod opgaven. 

Resten af handlingen er ret ligegyldig og stort set blot en kavalkade af de sædvanlige Bob Hope-gags, udført af en klodset, kujonagtig hovedperson, der foregiver at være hårdkogt, modig og rådsnar.

Bestemt ikke Hopes bedste film, men alle, der er fortrolige med noir-konventionerne, vil nok hygge sig med denne kærlighedserklæring til genren og more sig over at genkende Alan Ladd og Bing Crosby i ukrediterede cameoroller.

Hvis du hellere vil se en nyere og fuldstændig forrygende noir-spoof, kan jeg varmt anbefale Carl Reiners "Bogart Junior" (1982) med Steve Martin.