Vermines (2023)
"Eight Legged Freaks" møder "Attack the Block" i denne fantastiske creature feature, der får "Arachnophobia" til at ligne hyggelig familieunderholdning, hvad den jo vel egentlig også er.
Jeg er normalt gode venner med spindlere, der jo er vores allierede i kampen mod insekterne, men når de bliver tallerkenstore og giftige, kan jeg godt få myrekryb ved tanken om at møde sådan nogle krabater i en mørk parkeringskælder, og det er præcis, hvad vi kommer til i denne meget overbevisende debut fra franske Sébastien Vanicek, der givetvis har en lovende karriere foran sig.
Historien udspiller sig i et forslummet lejlighedskompleks i et fransk storbyforstadskvarter a la "Banlieue 13", beboet af indvandrere af blandet etnicitet, hvor en ung fyr ved navn Kaleb føjer en drægtig arabisk ørkenedderkop til sin samling af udryddelsestruede kryb.
Det skulle han ikke have gjort.
Det er en af de mest klamme og ubehagelige film, jeg nogensinde har set (på den fede måde, altså), og jeg kan simpelthen ikke finde noget at sætte fingeren på. Effekterne er skrækindjagende, lyssætningen klaustrofobisk, fotograferingen imponerende professionel og skuespillerne ektraordinært gode. Musikken er ulidelig fransk rap, der er med til at forstærke de ubehagelige scener fra den 15 etager høje bygning, som i løbet af nul komma fem bliver invaderet af formeringsdygtige, konstant muterende edderkopper, der hele tiden vokser i størrelse. De fleste beboere bukker under for krybene, mens en flok unge desperat forsøger at slippe ud af helvedet.
Det lyder måske kulørt, men filmen giver sig god tid til personskildringer og sociale kommentarer. Det er en af de bedste horror-oplevelser, jeg længe har har haft, og den anbefales varmt.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu ⟲. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Rebel Ridge | Ekspertgodkendt tju-bang |
|
37 minutter 17 sekunder siden |
Tár | Conductor's Escape afstedkommer megen Oscar-mumlen |
Den tredje store dirigentfilm i dette årti,... |
1 dag 7 timer siden |
Vermines | Dejlig film om skadedyr |
Den korte version: Niels har helt ret. Vermines er rigtignok en frisk,... |
1 dag 12 timer siden |
Dungeons & Dragons: Honor among Thieves | Enig! |
Jeg er enig i, at filmen er overraskende underholdende. |
2 dage 7 timer siden |
Ad ukendte stier | En sjælden konservativ vision |
... |
5 dage 10 timer siden |
Fornuft og følelse | Dating før og nu |
Hvilket dating-program ligner Fornuft og følelse mest?
|
1 uge 22 timer siden |
Kommentarer
Dejlig film om skadedyr
Den korte version:
Niels har helt ret.
Vermines er rigtignok en frisk, lille anretning med (farvetømt) fotografi og skuespillere i topklasse. Manuskriptet er også klasser over de fleste gysere. Man får virkelig medlidenhed med alle de her grimme og fattige mennesker, der skal dø i edderkoppernes vold.
Den mere overflødige fortsættelse:
Meget af manuskriptet er selvfølgelig almindelig gysermatematik.
Vi starter med et stort hold. Nogen - de grimme, de gamle, de bange - skal dø. De/den modige (bi-person) skal ofre sig. Livet vælger, og kun få vil undslippe døden. Gysermatematik for begyndere.
Monstrerne skal også blive progressivt større og farligere. Dødens uafvendelighed stiger.
Men Vermines er skisme godt brygget, og man keder sig ikke.
Et par overflødige anekdoter:
Slumkvarteret det hele foregår i, er Les Arènes de Picasso, hvilket sært nok giver mindelser om Enemy, der også gjorde sig i halvbrutalt forstadsbyggeri fra 80'erne og store edderkopper.
Sjovt nok var det med Aracnophobia (1990) at jeg første gang blev helt sikker på at alle film skulle blinke mere eller mindre motiveret i det store slutopgør. Vermines holder her 33 år efter fanen højt, og blinker ekstremt (urealistisk)meget i slutopgøret. Instruktøren kan sit kram.
Tilføj kommentar