Sorte kniplinger (1960)


Filmen er gammel!
Se om de har den gratis på
- som beskrevet i Se gamle film gratis på The Internet Archive.
'Sorte kniplinger' er en krimi instrueret af David Miller. Den udkom fire år efter Hitchcocks "Manden der vidste for meget", som Doris Day også medvirkede i (og viste, ar hun mestrede andet end lystspil), og har nogle af de samme tidstypiske vibes.
Den rige amerikanske arving Kit Preston (Doris Day) bor i London sammen med sin mand Anthony (Rex Harrison), da hun begynder at få telefonopkald fra en mand, der siger, at han vil slå hende ihjel.
Er stalkeren virkelig, eller er hun ved at blive skør?
Historien forsøger at vildlede os med masser af falske spor, mistænkelige personer og åbenlyse afledningsmanøvrer. Alligevel (eller måske netop derfor) er den ganske underholdende. Den er noget glansbilledagtigt over scenografien, og Doris Day skifter kostumer i én køre. Så selv når handlingen står i stampe, er der noget at se på.
Persongalleriet er fint sat op. Harrison er den sædvanlige elegante verdensmand, og John Gavin dukker op et par gange, mest til afledning og pynt. Roddy McDowall er tilpas usympatisk som husholderskens søn, og Myrna Loy (Days tante Bea) stjæler rampelyset i hver eneste scene, hun er med i.
Den bedste af alle er dog Doris Day. Hendes frygt over det, der sker, er troværdig, og en svær scene, hvor hun får et nervesammenbrud, og som kunne have spoleret det hele, fungerer fint. Men rollen sled efter sigende så meget på hende, at hun holdt sig til lystspil lige siden.
Handlingen er tyvstjålet fra en klassiker, men hvis jeg røber hvilken, ved I, hvem stalkeren er. Se spøjlerfeltet.
Spøjler!
Filmen er tydeligvis inspireret af 'Gaslys', og Doris Day spiller meget bedre end Ingrid Bergman.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Skrammel
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar |
Tid![]() |
---|---|---|---|
A Complete Unknown | Fine præstationer |
Og meget enig i din rating. |
21 timer 37 minutter siden |
Den of Thieves 2: Pantera | Ikke toppunktet af røvhulsfilm |
"Ikke, ligesom 1'eren, toppunktet af røvhulsfilm"... |
1 uge 2 dage siden |
Brudepiger | Åh Chris |
... |
2 uger 4 dage siden |
Lady Macbeth | Fin skæbnefortælling |
Et lille, grumt kammerspil. Nydeligt fotograferet af... |
3 uger 5 timer siden |
Ad ukendte stier | Armond skal dog huske at kalde gode film for konservative |
... |
3 uger 5 timer siden |
Familien Addams | Har fluks |
Har fluks skiftet til korrekt ord. Tak. |
3 uger 5 dage siden |
Tilføj kommentar