Adolescence (2025)

En psykologisk krimidrama-miniserie, der følger en 13-årig britisk dreng, Jamie Miller, anklaget for at have myrdet en klassekammerat. Serien, som er i fire dele, er skabt af Jack Thorne og Stephen Graham og udforsker temaer som giftig maskulinitet, sociale mediers indflydelse og nutidens generationskløft.

Stephen Graham, kendt fra 'This is England', spiller også med som Jamies far, en blikkenslager, der først nægter at tro på sønnens skyld, men gradvist må erkende realiteterne. Desværre formår serien ikke at leve op til forventningerne og skuffer på stort set alle fronter.

Et af de mest iøjnefaldende aspekter er den tekniske udførelse. Hvert af de fire afsnit er optaget som et one-shot, altså en uafbrudt optagelse med ét kamera. Denne ambitiøse teknik kræver omfattende logistik og grundig forberedelse, da der ikke er mulighed for at klippe i optagelserne senere, undtagen ved start og slutning.

Mens denne tilgang skaber en vis intensitet og realisme, resulterer den også i unødvendigt lange samtaler og scener, der kunne have nydt godt af en mere traditionel redigering. Det virker, som om produktionen har fokuseret mere på at skabe en fejlfrit koreograferet forestilling end på at analysere og stramme op på fortællingen inden optagelserne.

Skuespillerne er så gode, at jeg føler mig fristet til at kalde resultatet fake reality tv, en genoplivning af tressernes britiske køkkenvaskrealisme, der lignede den ægte vare, men ofte var en skævvridning af virkeligheden for at fremme som regel venstredrejede budskaber og holdninger, ligesom Goebbels og Leni Riefensthal i sin tid excellerede i højredrejede manipulationer af samme art. Overdrivelse fremmer ganske rigtigt forståelsen, men ikke altid sandheden.

Trods de imponerende tekniske præstationer og stærke skuespilpræstationer lider serien under en række problemer. Historien har mange huller og mangler, postulerer en giftig maskulinitet i nutidens teenagedrenge, som jeg savner reelt belæg for, koncentrerer sig om de forkerte elementer og personer og bevæger sig fremad i ulidelig sneglefart. Det tredje afsnit er helt overflødigt, og det fjerde, der kammer over i pinagtig følelsesporno, kunne også sagtens stryges.

Samlet set er 'Adolescence' en stor skuffelse. Hypen er helt ude af proportioner, og miniseriens ambitiøse one-shot-teknik ender med at hæmme snarere end at fremme fortællingen, der slet ikke formår at udnytte sit fulde potentiale i udforskningen af de komplekse temaer, den berører. For fans af Stephen Graham er det særligt ærgerligt at se ham involveret i endnu et kikset projekt efter den mislykkede 'Bodies'.

Anmeldelse: Bodies (miniserie)

2 ud af 5 nøgne lig. Flot produktion med gådefuldt udgangspunkt: Det nøjagtig samme nøgne lig dukker op i fire forskellige tidsaldre (1890, 1941, 2023 og 2053). Vi følger derefter fire lokale politifolks forsøg på at løse mysteriet. "Det lyder originalt,"...