Stilfuld og stiliseret gyser. Vildt ulækker og ret underholdende. Fermt skrevet og instrueret af Coralie Fargeat (der snart fylder 50 år). Energi på Verhoeven-niveau.

Historien er enkel. Ældre tv-ansigt indsprøjter midlet og får pludselig en smukkere og yngre udgave af sig selv.

Som i alle eventyr og gyserfilm går det grueligt galt.

Det er sjældent, at jeg bryder mig om gysere. Men her er groteskerierne så ekstreme, at filmen mere føles som sort satire på lange stræk.

Instruktør Fargeat skal lige hen mod slutningen nå at referere en hoben gyserklassikere. Det glæder sikkert boksafkrydsende gyserfans (andre moderne gysere gør det samme). Men jeg så hellere, at filmen var blevet trimmet med et kvarter.

Det er nu alligevel blevet til en helt hæderlig omgang kropsligt forfald.

Anmeldelse: Ondskabens hus

½ ud af 5 rædselsvækkende hængevomme. Uuuakkk! Lortefilm! Tom, sorgpornografisk montage af klip fra eksisterende gysere. Undgå.