Har netop rådgivet ungt par.

Tidligere boligsnak her på kanalen: Ok.

Tidligere snik-snak om amortisationsberegning: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/digitalt/aca792a2e20844d69ead3c6fbae1f3a9-20121009-myten-udviklingen-gr-s-hurtigt-at-det-bedst-kan-betale-sig-at-leje-computere ⟲ (nej, man skal heller ikke langtidslåne til forbrugsgoder)

Og bare fordi det er vigtigt: https://en.wikipedia.org/wiki/Progress_and_Poverty#Notable_recognition ⟲

http://grundskyld.dk/0-Fremskridt.htm ⟲

Jeg holder ikke den samme låneprofil aht. de intenderede modtagere - et ungt par hvor den ene er på SU. De er solidt hægtet af ved "2 mio på 10 år". Hvis jeg skulle skrive en artikel, ville jeg lave en stor tabel med 10-15-20-30 for alle lån..

Hus som pensionsopsparing... Den er svær. Hvad er et gammelt hus værd om 35 år? Hvad er beliggenheden værd om 35 år? Det er det forbandet svært at spå om.

Lånet er det lettere at spå om. Det fortsætter ubønhørligt gennem alle omvæltninger og teknologiske udviklinger.

Claus Dahl - Det at betale renter på et prioritetslån er ikke opsparing i boligen. Det er blot en stor udgift, traditionelt afholdt i håbet om at inflation og stigende boligpriser ville give til mere end blot sukker på havregrøden. Det er nu blevet et overordentligt usikkert sats. Alt for mange sidder i en økonomisk fælde her, eller må flytte med store tab.

Selv har jeg købt et dødsbo efter en gammel mand. Hamrende insolvent, kreditforeningen måtte æde et tab som var større end hvad jeg betalte (uden lån). Mit gæt er at han var ked af det ved tanken om at terminsydelserne gik til en økonomisk møllesten om halsen.

Men huset er godt og billigt, for mig....

Claus Dahl - Hvis jeg går ind på Totalkredit og beregner, får jeg foreslået 2,5% obligationslån, og det er i kroner og øre slet ikke "meget tæt på nul". Det er langt over den inflation som Danmarks Statistik for 2015 opgør til 0,5%

Så pengene fosser ud af privatøkonomien, for den som køber hus efter hvor smertegrænsen for månedlig ydelse er. Måske endog afdragsfrit lån. Ren opsparing? Nej, sgu.

Det er hasardspil at satse på kraftigt stigende boligpriser, også fordi rigtig mange må forvente at episoder som skilsmisser eller konkurser gør det nødvendigt at sadle om undervejs, og leve med ofte store underskud.

Hvem synes at det er sjovt at stå med stor gæld efter at huset er solgt?

Claus Dahl - Afdragene er opsparing, ja, men når der lokkes med lavere månedlig ydelse via afdragsfrie lån inviteres blot til rentedøden. Enig i at ejerbolig kan være en god ide (har jo selv købt fornylig), men realiteten er at mange har måttet lide store tab i de senere år. Også andre steder end udkantsdanmark.

Hvis jeg selv stod som ung, med behov for prioritetsfinansiering, ville jeg klart gå efter muligheden for at have lånet ude af verden på 10-15 år, netop som Steven Snedker foreslår. Det kunne godt være et dyrt hus, hvis økonomien var til en høj månedlig ydelse, men ikke binding til 30 års betaling af masser af rentekroner.

Hey, den første forbrugsmulighed af de 100.000 ekstra om året efter det 38. år er faktisk en voksen og måske ansvarlig måde at bruge pengene på:

 "Eller 100.000 årlige kroner til læger uden grænser, hjemmebiograf, muskelbil, hest, Rungsted-rollator eller hvad man nu kan have fået af hobbies.".

Hvis jeg skulle skrive en artikel ville jeg nok proppe "skattebegunstiget pension" ind i denne forbrugsremse. 50k pr. år i 25 år på en pensionsopsparing kan blive til en ret ansvarlig alderdom.

Og nej, hvis man vil leve som kapitalist, må man nok vente til man er 50 og, om alt går vel, investere til 6% i gnst. pr. år. Så kan man skifte fra lønarbejder til kuponklipper og nyde årene mellem 50 og 65 i lediggang.

Da jeg skrev det havde jeg netop hørt to af mine kuponklipper-venner fortælle om 4 år med 20-25% og tænkte at man måske kunne nå 10%. Men nej. 4-7% er klart mere realistisk.

Nej ikke primært, men pointen er det økonomisk fornuftige i at undgå lange lån, hvad end "bidragsgribbene" måtte gøre for at binde kunder til store renteudgifter.

Den korte udgave er at en bolig kan være en fin investering, men det er generelt ikke nogen sund strategi at investere for lånte penge. Lån kan være en nødvendig del af hvordan huslejen skrues sammen, men investeringen er den del af huset som der ikke er lån på.

... så længe de ikke er for lange.

Uden at have regnet tallene igennem, lyder det som om du forudsætter en betydelig stabilitet i både økonomi, boligpriser og privatliv. Altså ideelle vilkår, i modsætning til fx hvad der har været virkeligheden i de senere få år.

Uden at anstrenge mig for at være sortsynet, kunne jeg meget vel forestille mig større omvæltninger i verdensøkonomien, der kunne skyde begrebet om "værdier" (og gode investeringer) i sænk, men uden at kreditorerne derfor synes at de lånte penge ikke skal betales tilbage - med renter og måske eksploderende bidragssatser (pga mange tabte lån). De ville udvise stor iver for at rive hvert et hår af skyldnerne.

Det ville ligeså vel ramme mit betalte hus, men uden kreditorer ville jeg blot kunne afskrive værdien til nul, og stadig have helt ok tag over hovedet.

Her er fidusen ved at have investeringer udenfor boligen at de kan omlægges til noget som giver lav risiko til gengæld for at det negative afkast ikke bliver helt så slemt. Det er meget sværere med store lån.

Helle for ikke at være blandt dem som trasker mod en økonomisk snestorm iført sommertøj.

Så "Dyrt hus - 30 år" er bedre end "billig leje - 30 år". Det tænkte jeg nok. Jeg tog også på ejermarkedet så snart jeg havde behov+penge.

Men "billigt hus - 10 år" er vel mærkbart mindre udgift og risiko end "Dyrt hus - 30 år? 

Det er svært at sige hvad huse er værd om 30 år. Jeg købte mit hus som en del af den største årgang 30-årige i næsten mands minde. Der var, så vidt jeg husker, 30.000 huse at vælge imellem. Lige nu har vi meget få 30-årige og der er 67.000 huse at vælge imellem

http://ing.dk/blog/billede-af-aeldrebyrden-112542 ⟲
Så til trods for alle beroligende prognoser om huspriser i 2040 rundt omkring i DK er jeg stadig mest forhippet på at anbefale "billigt hus - 10 år".

Greenspun har også et meget godt rant om huse og økonomisk overlevelse for den bedst egnede https://blogs.harvard.edu/philg/2013/05/15/buying-versus-renting-a-house/ ⟲

Jeg har nu heller ikke antydet at jeg så aktier/obligation som værn mod makroøkonomiske omvæltninger (som ikke behøver at være katastrofale på mere end lokalt plan. De kan til gengæld vise sig på arbejdsmarkedet, så det bliver helt håbløst at betale terminer på et fastforrentet lån. Eller bare "detaljer" som sygdom, skilsmisse eller andre ønsker til livsstil.

Ved at undgå at svinebinde min økonomi til lange lån, får jeg muligheden for en fremragende økonomi (når det er betalt), samt en meget kortere periode hvor jeg kan risikere at det bliver voldsomt generende at være stavnsbundet til et hus, hvor markedsprisen er langt under lånet. Apropos mit hus hvor ejeren kun "undslap" den økonomiske tommeskrue ved at dø.

Så ja, opsparing i boligen er en god idé, men opsparing sker ikke ved at betale renter på lån. Derfor helst et kort lån med store afdrag. Så klinger det i friværdien.

Og når nu der faktisk kan fås rigtig gode huse der egner sig til korte lån, uden at være blandt de højtlønnede, så er det bestemt en relevant overvejelse at se frem til en stor økonomisk uafhængighed indenfor en ikke alt for lang tidshorisont, og uden at det hænger på om huspriserne er steget som forudsat.

En af dem jeg rådgav sigter mod en stilling som lærer. Det er 30.000 pr måned. Den anden bliver nok arbejdsløs i længere perioder. husejeri er alligevel muligt med kort lån. 7-10k til huset. 10k til forbrug. Gældfri som 38-årige. Måske med et hus, der kan sælges til 0,8 million. Måske 0,4 eller 1,2. Det er godt nok svært at spå om fremtiden.

Men bankerne kan ikke lide det iflg.: https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=213068882408155&id=100011151343762 ⟲

Berlingske tror mere på ideen: https://plus.google.com/u/0/+BjarnePanduroTveskov/posts/S8MusdDBFfr