Det hårde Corona-pressemøde
Det hårde Corona-pressemøde (stream/optag). "Med ting, der udvikler sig eksponentielt er det rette tidspunkt at handle på, når det føles for tidligt." Danmark lukker - ligesom de hårdere plagede lande KIna, Sydkorea og Italien - ned. Elever og studerende bliver hjemme. Alle der kan arbejde hjemme, bliver hjemme.
Det skulle så gerne give den elendige sygdom ringere væktsbetingelser og vi kunne måske glide gennem pandemien uden at overbelaste vores (elastiske) sundhedsvæsen.
Umiddelbart har man lyst til at udskamme de elendige journalister der viderebringer hamstringshistorier uimodsagt og de svage borgere der iler ned for at inhalere og videredistribuere Corona i supermarkedskøen. Jeg vil dog, som altid, foreslå en lidt sværere vej: tal fornuft til dem.
"Ja, Hr. Paniksen. I 1998 var der gærhamstring. Men der var det faktisk ALLE lastbilchauffører, der holdt op med at køre varer ud til supermarkederne. Hvor mange af nationens unge, friske lastbilchauffører holder på en given dag i dette forår op med at køre varer ud til supermarkeder pga. Corona? 10%? Holder fabrikkerne op med at bage brød? Næppe. Dette er en længere, men mildere ulempe."
"Tror du, at du kommer til at sulte? Hvorfor er denne optagethed af toiletpapir? Det er helt klart ikke rart at mangle - og køkkenrulle og avispapir er - pga. afløbene - dårlige erstatninger. Men der er vel varmt vand i hanen?"
Taler man fornuft til folk plejer de, mere eller mindre modvilligt, at slappe af. Som vi kender det fra Deeyah Khan og hendes noget skadede og tilbagestående kundegruppe.
Man kan også gå i den anden grøft af de panikkende og se hvor man kan hjælpe med sine umådelige kræfter.
Jeg har straks meldt mig som Corona-hjælper hos Røde Kors. Så må vi se om der bliver nogle heltegerninger til de samfundssindede på nogen og 40.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer
Fake hamstring
Nogle journalister glædede sig så meget til dramatisk hamstring, at de kom til at trykke på "Udgiv"-knappen i utide.
Tilføj kommentar