Guide

Mindst 20 svar om billeder på nettet

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 24. december 2020 - 9:31 [0]

Hvor er de gratis billeder? Hvilke billeder må du egentlig publicere på din hjemmeside, på Facebook, på Twitter? Hvordan undgår du opkrævninger?

Steven Snedker

Kan du give mig grundreglerne hurtigt?«

Selfies er det ultimativt sikre valg. Man har fået lov af både fotograf og model.

Har du selv taget et billede (eller lavet en tegning) kan du generelt poste det så tosset du vil på din hjemme-/Facebook-/Twitter-side.

Er det taget af en anden, skal du som udgangspunkt være varsom.

Har du ikke tilladelserne/licenserne i orden, kan fotograferne, tegnerne (eller en faktureringsbutik ⟲) komme efter dig med ret høje krav.

Notabiliter som Pelle Dragsted ⟲ og Martin Thorborg ⟲ (og Bojsen ⟲ og Abildgaard ⟲ og...) taler om at måtte punge ud med tusinder af kroner for billeder, de ikke havde licensenser til at bruge på Twitter, Facebook og blogs.

Åh, nej. Jeg står måske til en dummebøde. Kan du hjælpe?«

Billedbot finder det, du har uploadet gennem tiden.

Lidt. Billedbot her på stedet finder de billeder, du gennem tiden har uploadet til Twitter, Facebook og din hjemmeside/blog.

Du kan så forholdsvis let afgøre om du selv har taget et givent billede eller om du skylder en fotograf penge.

Det er generelt ikke god stil at krænke fotografers enerettigheder.

Så ryd op og/eller få licenserne i orden.

Som vi siger "Billedbot - for et renere Internet".

Jeg vil være retskaffen! Findes der andre tjenester ligesom Billedbot?«

Ja. Har du mistanke om, at du bruger en andens billede - eller at andre på nettet bruger dit billede uden at have fået lov - kan du bruge TinEye ⟲ til at finde andre forekomster af billedet.

Tineye er en forholdsvis manuel omgang. Man undersøger kun ét billede ad gangen. Men deres browserudvidelser gør TinEye lidt lettere at danse med.

Chrome har en indbygget Søg efter billedet på Google i højrekliksmenuen, der virker lidt dårligere end TinEye.

Således retskaffen, kan du begynde at bruge billeder 100% lovligt fremover.

Efter 3 år ⟲, kan du endda ikke sagsøges for fortids eventuelle synder.

OK, jeg er en klump til at tage billeder og har ikke penge til at betale folk for det. Hvad gør jeg?«

Oh la la. En Golden Retriever i sneen.

Der er masser af meget flotte og meget gratis billeder/tegninger på

og clipart på

Dertil er der fotos og tegninger på lempelige vilkår hos

Bemærk dog at ethvert fæhoved kan uploade et hvilket som billede til disse tjenester.

Viser et billede sig i virkeligheden at være af en mesterfotograf (med en mesteradvokat i baggrunden), er der ikke noget, der hedder "God tro" eller "Jamen, jeg stolede på Unsplash/Pixabay/Pexels."

Størstedelen af billederne på de ovenstående tjenester har sikkert licenserne på plads. Og der hvor licenserne ikke er i orden når tjenesten altså hen til håndvasken før dig.

Du kommer til at betale for eventuelt licensfattig brug - uagtsomt eller ej.

Du kan, som altid, bruge TinEye til at forsikre dig en ekstra gang.

Kan jeg være 100% sikker på et billede?«

Hvis du køber brugsret til billeder hos billedbureauer ⟲, har du dit 99,9% på det tørre.

Bemærk dog at billedbureaubrug kan medføre høje, løbende udgifter og at bureauerne ofte behandler fotograferne gyseligt ⟲.

Billedbureauer findes i forskellige prisklasser og med forskelligt indhold.

Man har mest brug for et billedbureau, hvis man bruger mange billeder af kendte mennesker.

Jeg gider ikke betale for billeder af kendte mennesker. Kan jeg snyde?«

Et Photoshop-filter efterfulgt af "Som redaktionens kunster ser ham" holder sjældent i byretten.

Nej.

  • Du kan ikke beskære billedet til licensfrihed.
  • Du kan ikke filtrere billedet til licensfrihed.
  • Du kan ikke affotografere eller collage billedet ⟲ til licensfrihed.
  • Du har måske nogle chancer hvad angår forhåndsvisning af links og indlejring af opslag - men om det senere.

Der er i Danmark (og resten af verden) omtrent ingen citatret, når det gælder billeder og video.

Din bedste chance for at få billeder af kendte mennesker, du frit kan bruge, er at snøfte rundt i Presse-sektionen af deres hjemmeside. Der plejer tit at være billeder til fri afbenyttelse.

Men som vi kender det fra Folketinget ⟲ er der som regel begrænsninger på brugen:

"Ophavsretten til portrætfotos af folketingsmedlemmerne tilhører Folketinget. Portrætfotos af folketingsmedlemmerne kan imidlertid frit gengives med behørig kildeangivelse og kreditering af fotografen. Dog må billederne ikke ændres eller manipuleres eller gøres til genstand for selvstændig kommerciel udnyttelse."

Det korte af det lange: spild ikke tid og anseelse på at snyde.

Der er heller ikke noget, der hedder "bagatelgrænse", "hensynet til demokratiet" osv. osv.

I hvert fald ikke hvis rettighedshaverne er emsige/vågne/rethaveriske nok.

Er der fede billedkategorier, der ret sikkert kan bruges frit?«

Producenter vil meget hellere have at du viser deres polerede billeder end dine egne snapshots fra bussemandskrogen. Så produktbilleder er som regel til fri afbenyttelse.

Produktbilleder. Her på Internetforbrugeren er der en masse produktbilleder. Taget af producenten uden forventning om vederlag til hverken dem eller den ukrediterede fotograf, når de bruges i en redaktionel sammenhæng. Dem kan du sagtens bruge.

Men du kan ikke nødvendige bruge fotos fra Bue Nielsens galleri ⟲. Der er du nødt til at spørge om lov først. Det er måske nok produktbilleder. Men erfaringen siger, at det med mennesker tit er mere speget område.

Således blev en deltager i Vild med Dans afkrævet penge for at poste et billede af sig selv på Facebook. Han havde - selvfølgelig - ikke selv taget billedet og havde - desværre ikke - søgt om lov til at bruge billedet (hverken vederlagsfrit eller til alm. takst eller til nedsat takst) og kom så til at betale.

Så, selv når man selv er produktet, er det ikke sikkert, at billedet umiddelbart er til at bruge. Det er den egentlige ophavsmand/rettighedshaver, der skal spørges.

Findes der personbilleder, jeg bare kan bruge så meget jeg lyster?«

Ingen kommer efter dig for at bruge imaginære personer.

This Person Does Not Exist ⟲ leverer profilbilleder af folk, der ikke eksisterer. Ingen fotografer eller levende mennesker kan brokke sig over at du bruger disse billeder.

This Person Does Not Exist har fx. leveret profilbilleder til folk uden eget profilbillede her på Internetforbrugeren. Man ser dem let sløret i kommentarsporerne.

AI-værktøjer og masser af kreative mennesker betyder at man nu også kan få naturtro

Slid dem med helse.

Med tiden kan man også få sin egen surrealistiske illustrator ⟲. Wombo ⟲, Nightcafe ⟲, ruDALL-E ⟲, DALL-E mini ⟲, Gaugan ⟲, Imagen ⟲ osv. osv. bliver bedre og bedre år for år.

Fortæl om de fantastiske AI-billeder!«

Soul-dronningen Aretha Franklin som cyberpunklejemorder. Du skriver hvad du vil have. Du får det.

Midjourney, Stable Diffusion, Dall-E 2 osv. laver FANTASTISKE fotos, malerier og tegninger. De kan lave milliarder af motiver i millioner af stilarter.

Midjourney AI er vores gratis illustrator ⟲ fortæller om hvordan man kan få gratis eller næsten gratis ophavsretfri billeder til hjemmesiden. Billeder der kan bruges evigt.

Her på Internetforbrugeren har vi også masser af billeder og pointer fra vidunderlige Midjourney, Stable Diffusion, Dall-E og hvad de ellers hedder i temaet Midjourney ⟲.

Læs Midjourney AI er vores gratis illustrator ⟲ (af den kæmpe chef) selvom du kun er interesseret i gratis fotos til hjemmesiden.

Og hvem siger, at du selv behøver generere dem? Der er nok en person, der allerede har fremstillet, det billede, du eftersætter.

Brug en særlig søgemaskine til at finde gode AI-illustrationer.

Alle med livsvarige, gratis rettigheder.

Skal man altid betale en tilsendt opkrævning for ulicenseret billedbrug?«

Nej! Der findes masser af fuskere derude, der sender opkrævninger for billedbrug uden at have nogen som helst ret til dine penge.

Masser af danske hjemmesideejere har oplevet at få mail fra svindlere, der hævder det ene mere vidtløftige end det andet.

Ophavsret er et indviklet område med mange fuskere. Så tro endelig ikke på en tilfældig opkrævning fra en eller anden faktureringsbiks ⟲, bare fordi den er forfattet på næsten fejlfrit dansk.

Hvilke af mine egne billeder, må jeg ikke publicere?«

Datatilsynet skriver, at du skal være varsom med at publicere billeder af genkendelige personer ⟲.

Så, som altid, jo flere tilladelser, du ligger inde med, jo bedre.

Du kan heller ikke rigtig publicere billeder af ulovligheder - både af hensyn til gerningsmand m/k og offer.

Der skal virkelig være et vigtigt hensyn til samfundet før den slags kan fraviges.

Glem også at poste billeder eller tegninger af Den Lille Havfrue ⟲ og en del andre kunstværker (selv tudsegamle italienske kunstværker ⟲). Vores lov om ophavsret er rabiat og forfattet i en tid hvor enhver eksemplarfremstilling altid var fysisk og altid med økonomisk vinding for øje.

Hvor vildt må jeg manipulere et billede?«

Du må godt give Statsministeren hugtænder... Hvis du bruger dit eget billede af ham/hende som udgangspunkt.

Som vi så, kan man ikke citere eller collage sig retten til andres billeder. Ikke engang Folketingets billeder.

Og som eksemplet med Den Lille Havfrue viser ⟲, er der nabolag man bare helt skal holde sig fra: kunst og musik. Man får helt sikkert ørerne i maskinen på et tidspunkt.

Hvad med memes?«

Memes. Umiddelbart forbudt genanvendelse, men meget sjældent forfulgt.

Hitler sidder i bunkeren og hidser sig op.

Du har ikke rettigheder videoen, selvom du har lavet underteksterne ⟲.

Det har Constantin Film, der ejer rettigheder til Der Untergang.

Far og søn råber af hinanden på motorcykelværkstedet.

Du har ikke rettighederne til de fem skærmdumps, selvom du har skrevet underteksterne ⟲.

Det har Discovery Channel.

Det samme gælder Bagedysten på DR ⟲.

Memes er sjældent et tilfælde af livsnødvendig satire eller hensyn til demokratiet og meme-magere kan generelt forfølges skånselsløst af de originale rettighedshavere ⟲.

Men det sker nu sjældent.

Kun i tilfælde med meget firkantede rettighedshavere eller overbemanding i mediehusets juridiske afdeling.

Med memes er der også en vis sikkerhed ved at arbejde i flok. Det er den første, der sætter sjove tekster på et fremmed billede, der risikerer en opkrævning fra de humørforladte rettighedshavere. Som - ret skal være ret - kan være økonomisk trængte.

Og (reaktions)giffer?«

Siden 2011 har ideen med at reagere på et opslag eller en kommentar med et lille filmklip ⟲ spredt sig fra Tumblr og Reddit ⟲ til snart sagt alle sociale medier og en del blogs.

Er det så tilladt?

Næppe.

Kan det skubbes ind under citatretten?

For det meste.

Men bare prøv med DR eller Den Lille Havfrue, så skal du nok få brok og/eller fakturaer.

Det er alt sammen meget forvirrende.

Hvad med delinger?«

En politiker uploader et ulicenseret billede til Twitter eller Facebook. Politikeren modtager en mange-tusinde-kroners-faktura.

Men hvad så med dig, der netop delte/retweetede opslaget?

Du får som regel ikke en faktura tilsendt.

Pyha.

Men selv delinger internt på en tjeneste kan være et speget område ⟲.

Hvad med indlejringer?«

Kan indlejres fra Twitter. Points til de, der genkender citatet.

Hvis man virkelig gerne vil publicere andres billeder eller video, kan man ofte indlejre dem fra lovligt forlæg på Facebook, Twitter og Youtube.

Man propper kode á la

<blockquote class="twitter-tweet"><p lang="en" dir="ltr"><a href= "https://twitter.com/DreamytimeE ⟲? ref_src=twsrc%5Etfw"> @DreamytimeE</a> An often overlooked detail on the Bayeux Tapestry <a href= "https://t.co/VOKst7I4d1 ⟲"> pic.twitter.com/VOKst7I4d1</a></p>&mdash; S͎Եҽעҽղ ☼ ՏղҽԺƙҽг (@stevensnedker) <a href="https://twitter.com/stevensnedker/status/1289769484715085829 ⟲? ref_src=twsrc%5Etfw">August 2, 2020</a></blockquote> <script async src="https://platform.twitter.com/widgets.js ⟲" charset="utf-8"></script>

i sin brødtekst og billedet/videoen vises perfekt til ens læsere.

Men virker det altid problemfrit?

Nej.

Mediebranchen (og deres jurister) har skændtes om Youtube-indlejringer ⟲ og Snapchat-indlejringer ⟲ i årevis.

De kloge læser grundigt på Sociale medier og ophavsret ⟲ (kendt fra DJ: Her er reglerne for journalisters embedding af billeder ⟲) før de går i gang.

Dertil læser de også de relevante afsnit fra Morten Rosenmeiers udmærkede Ophavsret for begyndere (4. udgave) ⟲. (- Ja, man må godt linke til en pdf, jo, du kan godt få et mindre direkte link til en side ⟲).

Indlejringer er et af de mest spegede områder (hvilket i øvrigt forpestes yderligere af, at jurister ofte og grundløst blander dem sammen med links).

Regn med at der på et tidspunkt kommer en eller anden type stikkende og beder om penge og hav et svar klar.

Hvad med forhåndsviste links?«

Twitter, Facebook, LinkedIn, Information og tusinde andre sider viser forhåndsviste links for at lokke folk mere effektivt til.

Forhåndsviste links viser andre fotografers billeder i herligt stort format på din hjemmeside, Facebook-side eller Twitter-side.

Der vises milliarder af dem hver dag utallige steder og sådan har det været de sidste 10 år. Forhåndsviste links må regnes for en ret stor de facto tilføjelse til citatretten af billeder.

Men læs hellere nærmere på Mindst 20 svar om forhåndsviste links ⟲ som forfatteren uden blusel kaldte "den bedste danske gennemgang af emnet nogensinde".

Er det rimeligt at jeg skal betale 3.500 eller 5.000 kr. for ulicenseret brug af et billede på Twitter?«

Faktureringsbutikker sender forligsforslag. Det er ikke sikkert at retten vil tilkende dem 3.500 eller 5.000 kroner, fordi du har uploadet et billede af statsministeren med en sjov taleboble.

Således krævede Copyright Agent 3.500 kroner af Pelle Dragsted. Men han fik forliget forhandlet ned til under det halve af deres første forslag ⟲.

Omvendt måtte Steven Snedker tage fire ture i managen med jævnt stigende beløb før Copyright Agent erkendte deres fejl og frafaldt det skidt underbyggede krav, de havde præsenteret ham for.

Lad os slutte af med noget vildt.

Indlejring af ophavsretbeskyttet musik«

Youtube administrerer, krediterer og betaler automatisk. Til en vis grænse.

I gamle dage gik det sådan til:

Du uploadede Birthe Kjærs Den knaldrøde gummibåd til Youtube. 50.000 mennesker så den. Rettighedshaverne ville have 50.000*20 kroner af dig.

Nu går det sådan til:

Birthe Kjær og Universal Music Group? Playground Music Denmark? uploader selv Den knaldrøde gummibåd til Youtube ⟲ og får formentlig 0,02 øre hver gang den afspilles et sted i verden.

Masser af andre mennesker uploader Den knaldrøde gummibåd ⟲. Youtube opdager, at det er Den knaldrøde gummibåd,  kører en annonce foran og sender 0,02 øre videre til rettighedshaverne og fortæller hvor musikken kommer fra.

Det er den civiliserede løsning.

Licenspriser, der er til at administrere og betale.

Og dog.

For Birthe og UMG/PGMDK tillader indlejring på din blog, på din hjemmeside, på Facebook og Twitter.

Men hvad sker der, hvis Den knaldrøde gummibåd kan spille indlejret og lystigt fra din side?

Jep, det er rigtigt. KODA kommer og beder om penge ⟲!

Du er født ind i en labyrint af indviklede, uintuitive regler, der kun langsomt, langsomt er ved at blive opdateret til den digitale virkelighed.

Flere spørgsmål? Indvendinger? Ideer?«

Send dem til ss@vertikal.dk.

Dette er en evigt opdateret artikel, som vi kender det fra Anbefalinger til evighedsartikler ⟲.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.