Mindst 20 spørgsmål og svar om Jubii

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 1. april 2021 - 11:47 [0]

Danmarks første og største portal lukker og slukker efter 25 år på nettet. Vind et af de kendte bordfodboldborde!

Hvordan har du det med at Jubii lukker idag?«

Det var så simpelt. Men få andre kunne finde ud af det.

Fint. Det er 25 års historie, der lægges i graven. Men graven er ikke særlig dyb og Jubiis første 5 år var nok de sjoveste.

For de der ikke kan huske, eller aldrig har kendt Jubii...

Jubii(link is external) (link is external) var en såkaldt Internet-portal. En side man sprang hen på for at komme videre til andre sider. Eller for at chatte. Søge job. Debattere. Abonnere på nyhedsbreve.

En art blandet landhandel for danske Internet-pionerer. Som forlægget  Yahoo(link is external) (link is external) var det i USA.

Jeg opbyggede selv nyhedsbrevsafdelingen med Jann og Rune (og Ruth, Bjarne, Kira, Dan, Jesper, Kim) osv. osv.

Dengang var der kun 1 million danskere på nettet. Alligevel tror jeg, at vi sendte nyhedsbrev ud til 300.000 af dem(link is external) (link is external) på ugentlig basis. Sammen med Jubii Debat og Jubii Chat satte vi et kæmpestort kulturelt aftryk i løbet af meget, meget få år.

Jubiis fænomenale marketingschef Thorborg var også mester i at få firmaet i medierne og ud på folks browserstartsider.

Jubii gjorde nærmest nye og usete ting hver måned og der var en fortræffelig firmaånd. Medarbejderne fik fin mad og måtte spille bordfodbold i arbejdstiden(link is external) (link is external).

Mere om det der bordfodbold senere.

Hvordan var det at arbejde på Jubii?«

Dette er en midlertidig tatovering. Men en ansat fik faktisk en permanent.
Internetportal-arbejderne var særligt unge og vilde.

På 20 års afstand er fristende at fortælle The Wolf of Wall Street(link is external) (link is external)-agtige historier om vilde opkomlinge uden fin erhvervserfaring, der puklede genialt hele dagen og festede eller arbejdede i en rus hele natten.

Men det var nu meget mere end fadølsanlæg, soft-ice-maskine, vilde fester og bordfodbold(link is external) (link is external).

Folk havde næsen i plovfuren og trak hver dag deres læs. Her er en sober beretning fra en erhverspraktikant, der besøgte os i maj 2001(link is external) (link is external).

Det var arbejde, som så meget andet. Dejligt når man kunne vinde nyt land sammen med kvikke mennesker.

Almindeligt de fleste dage. Efter salget til Lycos: langsom afvikling.

På redaktionen og hos bibliotekarerne var det generelt ganske stille og roligt.

Der er vist nogle anekdoter fra arbejde i storrumskontoret på Jubii et eller andet sted i lydklumpen på Lukket land: Kommer vi også til at arbejde hjemmefra i fremtiden?(link is external) (link is external) (podbean(link is external) (link is external)).

Nogle gode erhvervspointer fra Jubii-tiden?«

Ja.

Er det dit livs største erhvervseventyr?«

Nej. Jeg har de sidste tre måneder tjent mere end jeg gjorde et år på Jubii. Mit Drupal-arbejde(link is external) (link is external) har i denne omgang betydet noget for vistnok 1,8 mio mennesker om måneden.

Men det er selvsagt ikke så sjovt som at trække torne ud af poterne på taknemmelige mennesker. Eller lave supersmart software til stream-optagelse(link is external) (link is external).

Jubii var også kun 5 år af mit erhvervsaktive liv. Jeg har arbejdet for/med Vertikal.dk i 20 år og det bliver bare ved og ved med at være fornuftigt(link is external) (link is external).

Nå, lad os få afsat det gamle bordfodboldbord.

Hvad lavede du på Jubii?«

Det fortæller jeg lidt mere om, når jeg har givet fodboldbordet videre, som var det en olympisk fakkel.

Sådan vinder du bordfoldboldbordet«

Bordet kræver mindst 3*3 meter gulvplads og vejer cirka 60 kg

Du sender et spørgsmål om Jubii til ss@vertikal.dk(link sends e-mail) medsamt en god grund til at du skulle have dette bord, berørt af gudehænder, indblæst med den fineste JuJu (link is external) (som rationelle mennesker ikke tror på).

Den historie, der rører mig mest, bestemmer hvem den næste ejer af bordet bliver.

Spørgsmål/svar og vinder offentliggøres her på siden...

Mia fra Holbæk fik bordet.

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.