Flere eksempler på gode uvirkelige ting

Steven Snedkers billede
Af Steven Snedker den 28. april 2016 - 10:10 [3]

Noter til klummen om uvirkelige tings overlegenhed.

Hvis du ikke har læst klummen Der er ikke noget som den uvirkelige ting, får du ikke så meget ud af de følgende eksempler.

De er blevet forvist til denne artikel for ikke at tynge klummen unødigt ned.

Men de er alle rimeligt interessante på sådan en nørd-måde. De diskuterer alle

  • originaler vs. reproduktioner
  • viden vs. JuJu
  • ny vs. gammel teknologi.

Originaler kan være noget skrammel«

Folk bryder sig generelt ikke om lyden i Beats.

Kan folk så lide den lydfarvning, som fx. Beats hovedtelefonerne tilfører?

Næh nej. Hvis forsøgspersonerne ikke lige ved hvilken hovedtelefon, de har på hovedet (den slags kan man godt teste i laboratorier), vil de alle helst have et par AKG 701'ere på.

Uanset om folk er

  • amerikanere, tyskere, kinesere,
  • unge, gamle,
  • trænede eller utrænede lyttere

vil de helst have de hovedtelefoner på, der farver lyden mindst.

Og reproduktioner kan være noget skrammel«

Klik på videoen ovenfor for en 34 sekunders rejse til Angkor Wat.

Kontorstolsrejsen står på ingen måde mål med den ægte vare.

Solen på huden, et lille vindpust, cikadernes sang. Kedsomhed. Vi savner det hele.

Nogle gange er det dumt at emulere gammel teknologi«

En mand med Tesla vil ikke have Fiat 127. En mand med Flac vil ikke have vinyl.
Lomo-kameraer bør også kun eksistere som digital effekt.

Jeg har en drøm om en Tesla-indstilling , der får bilen til at emulere en Fiat 127:

  • sløv i optrækket (54 HK)
  • hyppige driftsstop
  • larmende motor
  • ustabil i sving
  • ryster ved høje hastigheder.

Fiattens mindre kabine og ringere trafiksikkerhed, må man så emulere ved at proppe kabinen med vejrballoner og metalskrot.

Fordelen ved denne indstilling er, at man bliver så glad og taknemmelig for teknologiens fremskridt, når man slår den fra.

Gammel teknologi er skrammel.

Det eneste jeg nu og da savner fra fortiden, er det lækre design .

AKG 701 er ikke verdens bedste hovedtelefon«

Gode til musikstudiet. Dårlige til rejser. AKG 701.

Men den er god nok til at kunne emulere fem andre ret overbevisende. Jeg har også kun selv gode erfaringer med den.

En sjov note: AKG 701 findes både som K701 og Q701.

Ifølge målinger lyder de to hovedtelefoner ens . Men ifølge vidneudsagn lyder de forskelligt .

Jeg tror de lyder meget ens.

Angiveligt skulle lyden i Q701 er blevet smagt til af en 78-årig mand med høreapparat .

Det tror jeg ikke på.

Jeg tror på at folk, der bruger 1.000 kroner ekstra på Q-versionen betaler en flink, gammel mand og et multinationalt selskab lidt ekstra for formentlig virkningsløs JuJu .

Proveniens - europæisk JuJu«

En grubler på 38 cm er en bette skulptur.

En grubler på 38 cm er en bette skulptur.

Der findes hundrevis af kopier af Grubler-skulpturen. Nogle er store og sidder typisk på museer. Andre er små og sidder på museer og i private hjem.

De folk, der har ønsket sig figuren i størrelse tre toiletruller høj (38 cm), har på det sidste betalt

For en 100%-kopi.

Hvad koster så en 99% perfekt kopi i størrelse 38 cm? 5.000 kroner måske. 200.000 kroner, hvis man ser det som en investering og abonnerer på The Greater Fool Theory .

Kan 99%-kopien så gøre det samme som 100% kopien?

Umiddelbart ville jeg sige ja.

Man kan placere skulpturen centralt i stadsestuen i en lille glasboks og belyse den med det fineste lys.

Når solen går ned, kan man så sidde og kigge på den, mens man nyder den fineste cognac og priser sit held i tilværelsen.

Og mon ikke man også, ærlig talt, kunne udføre samme trick med en 95%-kopi i halv størrelse?

Så er man faktisk oppe at køre, rent skulpturmæssigt, for kun 250 kroner. Det er nærmest billigere end den fine cognac hvis proviniens man nok hellere bør skjule for gæsterne.

Som vi så det med Rembrandt, kunne man i dag snildt laserscanne en af 100%-kopierne af skulpturen og så fremstille en perfekt kopi.

Den eneste - og for stærke mennesker ret umærkelige - forskel på 1905-kopien og 2016-kopien ville være fraværet af for 40,99 millioner kroner JuJu og proveniens .

Ændrede min holdning: 
Velargumenteret: 

Kommentarer

Steven Snedkers billede

Stakler køber materialer og arbejdstid for få tusinde kroner til mange, mange millioner kroner. Det kan næppe koste mere end 2.000 kroner at farvelægge sit eget Mao-portræt og er sikkert sjovere end at købe én udgave til en kvart milliard kroner .

Steven Snedkers billede

Hvad er der blevet af at kunne købe en helgens lillefingerknogle? Nu sælger de en afdød paves ur og taler det godt op .

Samtidig kan man enten købe nogle ubrugelige stykker papir eller nappe en digital kopi af de ubrugelige papirer. Papir+proveniens koster op til 0,5 mio kr. pr. ark. Den digitale kopi er gratis .

Steven Snedkers billede

736 millioner kroner? Det må kunne gøres billigere, hvis man er lidt kvik.

Tilføj kommentar

Ja, dette er et dumt spørgsmål med et nemt svar, men det er der kun fordi spam-robotter er for dumme til at besvare den slags, mens mennesker ikke er.
👍

Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.