Endnu en gang spiller Bryan Cranston (”Breaking Bad”) en far, der intet har at miste, og han gør det overbevisende i denne historie om en dommer, som desperat forsøger at dække over sin søn, der er flygtet fra en påkørsel med dødelig udgang. Første afsnit, hvor den famøse ulykke skildres og historiens hovedpersoner præsenteres, er intet mindre end fremragende, og selv om plottet (en remake af en israelsk serie fra 2017) er en konstruktion med en del søgte kunstgreb (ofrets far er eksempelvis gangsterchefen i New Orleans, hvilket naturligvis strammer skruen), kører det stort set vellykket derudad uden større huller i nogen af den første årgangs ti afsnit og ender ligesom "Breaking Bad" på meget shakespearesk vis, og spændingen opretholdes eksemplarisk til allersidste sekund.

Anden årgang holder både stil og produktionskvalitet, men spændingen er udløst, og det er mest skuespillet, der holder en fanget de sidste ti afsnit. Alle spiller stort set til UG. Blandt kendisserne kan nævnes Maura Tierney, Margo Martindale og Hope Davis. Sønnens figur er blevet kritiseret for at være for grådlabil og utroværdig, men han er for pokker 17 år og ramt af maternal deprivation. Jeg synes, at både manuskriptforfatteren Peter Moffat (”The Night Of”) og den unge skuespiller Hunter Doohan gør det godt. Og Michael Stuhlbarg (kendt fra hovedrollen i Coen-filmen “A Serious Man”) er et utraditionelt, godt valg til gangsterchefen Baxter, som for en gangs skyld ikke er sicilianer, men skotte (om end gift med en italiener) med den arketypiske bad guy Tony Curran som skrupelløs håndlanger. Anbefales varmt. Alle tyve afsnit kan ses på HBOMax

Anmeldelse: Breaking Bad (tv-serie)

5 ud af 5 kræftsyge kemikere. Jeg har i årevis gået rundt om denne serie som katten om den varme grød, for alle roser den til skyerne, hvilket altid gør mig mistænksom, og helt ærligt …  en terminalt syg kemilærer, der springer ud som narkohandler? Det...

Anmeldelse: The Night Of (miniserie)

4½ ud af 5 5 kondomer med crack. HBO har gjort det igen. Ny miniserie (8 afsnit) med stor originalitet og appel. Jeg var hooked med det samme, selv om den whodunit, jeg troede det var, fes ud til fordel for en persondrevet, socialrealistisk beskrivelse af en...