"Fast & Furious" møder "Highlander" og "Wanted" i en usammenhængende og klichéfyldt kompilation af åndssvage plothuller. Det bedste ved filmen er indledningen, en forrygende biljagt i Mexico City, der viser sig at være et flashback til hovedpersonens forrige liv. Vi taler om Mark Wahberg, der ikke selv ved, at han har levet talrige liv inden da og skal have hukommelsen vakt af Sophie Cookson, så han kan hjælpe hende i kampen mod superskurken Chiwetel Ejiofor, der ikke gider blive genfødt længere og derfor vil udslette Jorden, så der er ikke er noget at blive genfødt til. At han ikke bare begår selvmord med det specialvåben, han anvender mod sine fjender, og som kan forhindre dem i at blive genfødt i al evighed, fortæller en del om, hvor dum enten han eller den tilsyneladende 8-årige manuskriptforfatter er. I stedet har han opfundet en mcguffin af en superbombe kaldet Ægget, som blev stjålet fra ham af vores hovedperson i Mexico City, og da skurken endelig får fat i superbomben igen, fyrer han den ikke bare af, for så ville filmen jo være slut. Nej, den skal kastes ud fra et fly, som Wahlberg kan lande på med sin motorcykel fra en bjergskråning, for spektakulære stunts kan vi jo ikke få nok af. Og i slutopgøret skal antagonisterne naturligvis slås med samuraisværd i stedet for skydevåben. Instruktøren Antoine Fuqua, der engang gav os "Training Day", burde skamme sig over dette totale makværk.