West Side Story (2021)
Jeg har tilbragt det meste af dagen i selskab med West Side Story, først Steven Spielbergs nye version (IMAX) og bagefter Robert Wise-versionen fra 1961 (Filmstriben). Begge film er mesterværker, og hvis jeg skal vælge, vinder Wise nødtvungent, selv om hans version er filmatiseret teater (om jeg ikke rigtig bryder mig om) i modsætning til Spielbergs, der er en rigtig film med stort F. Spielberg har også skruet ned for badutspringeriet eller i hvert fået det ind i mere naturlige rammer, og hans persontegninger er mere nuancerede og kameraarbejdet og klipningen mere dynamisk. Castingen er også på mange måder bedre i den nye version. Det er ægte latinoer, som spiller puertoricanere, ikke bare sminkede hvide. Men den oprindelige version har dybe rødder i mit hjerte, og jeg er stadig småforelsket i Natalie Wood.
Og nu har jeg så i en moden alder også tabt mit hjerte til filmdebutanten Rachel Zegler, som er en tier på nuttethedsskalaen og tilmed synger vidunderligt uden hjælp. Jeg indrømmer, at jeg fik kuldegysninger og tårer i øjnene, da hun og Ansel Elgort istemte “Tonight”. Næsten alt ved Spielbergs film er mere eller mindre perfekt, men der er dog en enkelt ting, der generer mig: At duetten “somewhere” mellem Tony og Maria nu er lagt i munden på Rita Moreno, der spillede Anita i 1961, men her som en slags hyldest optræder som Tonys arbejdsgiver Valentina (der afløser Doc fra Wise-versionen). Det er bestemt ikke nogen katastrofe, men dog efter min mening en faux pas. Den sang tilhører Tony og Maria! Der er flere ændringer: “Cool” synges nu af Tony, ikke af Ice, og machoen Chino er nu (uforståeligt) gjort til en spagfærdig, bebrillet bogholder, der ikke desto mindre overtager ledelsen af banden efter Bernardos død og til sidst skyder Tony.
En sidste ting, jeg lige vil nævne, er tekstningen. Den er tåkrummende dårlig i 1961-versionen på Filmstriben, men nogenlunde i orden i den nye. Dog var “Jesus wept!” (et mildt bandeord a la “For pokker” eller “Hold da ferie”) oversat med “Jesus græd”, hvilket ikke giver nogen mening, og på dansk er en “kaukasier” en person fra Kaukasus, ikke en etnisk hvid person som på engelsk.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
John Wick: Chapter 4 | Se hvordan John Wick-pølsen laves |
Oh, en link-kender. Dejligt. Jeg er også ret sikker på, at du vil elske at... |
13 timer 42 minutter siden |
John Wick: Chapter 4 | Jeg respekterer din ret til at tage fejl |
Efter min opfattelse er 3,5 ud a 5 en noget fesen karakter. Bevares, mange af Keany Reeves... |
17 timer 45 minutter siden |
Nobody | Den dybere mening med Nobody |
... |
1 dag 13 timer siden |
John Wick: Chapter 4 | Generationernes kamp |
... |
1 dag 14 timer siden |
Nosferatu - vampyren | Overvurderet 70'er-bras |
Det var måske lige en hastig afvisning af en film, der trods alt får 7.4 på IMDB. Men... |
4 dage 5 timer siden |
Official Competition | Glæde ved film om film signalerer tilhørsforhold |
... |
4 dage 6 timer siden |
Tilføj kommentar