Sound of Freedom (2023)

Det er noget af en tilsnigelse, når filmen i forteksterne meddeler, at den er "baseret på en sand historie". Ja, den handler om amerikaneren Tim Ballard, der har viet sit liv til at bekæmpe menneskehandel, men hovedhistorien, der skildrer, hvordan han redder en bortført pige ud af kløerne på en pædofil colombiansk oprørsleder, har aldrig fundet sted. Det er dog en god og spændende film, der holder en sober tone omkring et emne, der kunne friste til udpenslede detaljer. Dem får vi ingen af, men det er heller ikke nødvendigt. Man forbinder selv prikkerne og bliver forstemt over, at den slags finder sted.

Et honduransk søskendepar, en 11-årig pige og hendes lillebror, bortføres af menneskehandlere til Colombia, og her bliver de adskilt. Drengen ender i kløerne på en amerikansk pædofil, og pigen forsvinder, men drengen reddes af Ballard, der arbejder for Homeland Security. Og så går jagten på søsteren ind.

Filmen er produceret af Angel Studios, der her har fået en gigantisk publikumssucces, som overhalede "Indiana Jones and the Dial of Destiny" indenom den første uge i biograferne. I skrivende stund har filmen, der blev lavet på et budget på 14½ millioner dollars, til alles overraskelse indtjent 217 millioner dollars på verdensplan.

Angel er et religiøst filmselskab, Ballard er mormon, og Jim Caviezel, der portrætterer ham, er troende katolik og en god ven af Mel Gibson, der er medproducent her og også lavede "The Passion of the Christ" med Caviezel som Jesus, så man kunne godt forvente et læs kvalm, kristen propaganda, men den del er kogt ned til næsten ingenting. Ikke desto mindre er filmen af samme grund løbet ind i modvind i venstreorienterede kredse, og kritikerne har været unødigt hårde. Selv trækker jeg på skuldrene af den slags. Hvad folk laver privat, rager ikke mig, så længe de gør deres job ordentligt, og det gør de her. Det er en god og gribende film om et følsomt emne, der ikke kan eksponeres nok. Sexslaveri er et stadigt stigende problem i Latinamerika og USA.