I Guy Ritchies nyeste spionkomedie præsenteres vi for en freelance-agentgruppe bestående af blandt andre briten Orson Fortune (Jason Statham) og amerikanske Sarah Fidel (Aubrey Plaza), som med hjælp fra hollywoodstjernen Danny Francisco (Josh Hartnell) sættes til at infiltrere et internationalt netværk styret af våbenhandleren Greg Simmonds (Hugh Grant). Simmonds er i færd med at sælge en ny og farlig computerteknologi til en flok internationale forbrydere, og det hele kompliceres af, at en anden freelance-agentgruppe er ude på samme mission og gør alt for at forhindre konkurrenterne i at komme først. Af samme grund udsættes gruppen, som styres af Nathan Jasmine (Cary Elwes) for talrige benspænd undervejs, indtil det (naturligvis) lykkes den at redde verden.

Selv om plottet er hentet på dusinvarehylden, er historien, som Ritchie har medforfattet, ganske underholdende. Men den er sine steder også svær at følge med i, da både dialog og handling afvikles i kaleidoskopisk lyntempo. Dog har Ritchie med få undtagelser droppet sine ulidelige slowmotion- og flashback-manerer, og ensemblet er også særdeles fint sammensat. Det er femte gang, instruktøren bruger Statham, og det bør han klart blive ved med. Den mutte, tavse skallesmækker står i fin kontrast til den charmerende og sarkastiske Aubrey Plaza, og jeg tror og håber, dette blot er første del af en franchise (hvilket titlens kolon tyder på), og at vi kan få lov til at se flere film med samme team. Glemte jeg at nævne gruppens tredjemand, JJ (Bugzy Malone)? Ja, det gjorde jeg vist, men han er heller ikke særlig fremtrædende og kan sagtens skiftes ud. Men lad os se mere til den gode kemi mellem Statham og Plaza, tak. 

Hartnett, Grant og Elwes er også på toppen, og det er helt klart skuespillerne, der holder Ritchies skæve læs kørende. Ikke fordi der er noget i vejen med fotografering, klip og production design, men en tung togstamme kræver et stærkt lokomotiv, og det leverer Statham, Plaza, Elwes, Grant og Hartnell.