Vi er et par årtier fremme i tiden, hvor Ukraine og Rusland (stadig) er oppe at toppes, og amerikanerne har oprettet en såkaldt demilitariseret zone midt i området bemandet af mennesker, kamprobotter og en enkelt prototype-cyborg. Sidstnævnte drager ud for at forhindre en atomkatastrofe ledsaget af en desavoueret dronepilot, der kender området som sin egen bukselomme. Filmen er udmærket popcornunderholdning med realistiske effekter, der formidler krigens gru på bedste vis, men ud over cyborgen, der spilles af Anthony Mackie, er figurgalleriet papklicheer. Den eneste, hvis baggrund ridses klart (men stadig klichéagtigt) op, er dronepiloten, som hovedsagelig er med for at lave ulykker og fremhæve cyborgens fortræffeligheder, men det ville have været en del mere interessant at lære sidstnævnte bedre at kende. Blandt de øvrige medvirkende går overskurken Pilou Asbæk (man fristes til at sige som sædvanlig) full comic book bad guy, og en kvindelig frihedskæmper, som skal forestille at være lokal, taler perfekt britisk engelsk uden antydningen af ukrainsk accent. Hvad er disse menneskers baggrund? Hvordan er de havnet her? Det får vi aldrig at vide, for filmskaberne har koncentreret sig om effekterne. Men som sagt god adspredelse en stille aften i Coronaland.