Referencer, parafraser, parodier og ophavsretten
Hvis jeg svøber mig i et lagen og holder en fakkel i vejret, vil folk nok tænke at jeg refererer til statuen Frihedsgudinden. Hvis jeg sætter mig med siden til på en sten i en havn, vil folk nok tænke at jeg refererer til statuen Den Lille Havfrue.
Eftersom det lidt ligner originalværkerne, kan man næsten, men også kun næsten, sige at jeg parafraserer dem (et emne for undervisning på de fleste kunstskoler) og laver en art pastiche. Og fordi det er så anderledes og lattervækkende kan man også sige, at jeg parodierer eller - med lidt mindre ret - karikerer dem.
Hvad man IKKE kan sige er, at jeg kopierer dem.
En ret interessant sag om ophavsret havde dog som sin grundkerne ulovlig kopiering og endte med at en maler i retten blev dømt til at betale de kunstnere han refererede til hhv. 100.000 og 33.750 kroner i erstatning. Plus deres sagsomkostninger. Med et svimlende 150 siders processkrift har det formentlig fået regningen for det bette maleri op på 200.000 danske kroner. Dårlig timeløn.
Det var nu ikke så mærkeligt, at han tabte med et brag.
Dommer Lars Krunderup har derfor afsagt en såkaldt udeblivelsesdom, der betyder, at Uwe Max Jensen taber sagen.
- Vi kan ikke gå længere ind i materien, når han ikke dukker op. Så må man tage det som udtryk for, at der ikke er indvendinger mod de nedlagte påstande, siger Lars Krunderup.
Sagen var rejst af Dansk Journalistforbund og hos de danske bladtegnere, var man ikke vild med den:
Refn lader forstå, at foreningen er ærgerlig over sagen. ”Vi synes jo i virkeligheden, at Jensen har lavet et stykke satire – ikke plagiat, og vi er meget uenige i DJ’s behandling af sagen.”
Journalisten Uffe Gardel var heller ikke glad for sagen:
Mange vil føle sig frastødt af Uwe Max Jensens pointe, men få vil misforstå den. Og færre vil formentlig se hans maleri som et pointeløst plagiat af et fotografi.
Og det må stå ganske klart, at kan Uwe Max Jensen dømmes, risikerer man, at mange satiretegnere vil kunne dømmes.
Hvor tæt er var han på hhv. fotoet og tegningen han refererede i sit eget maleri?
Tja, du kan næsten se selv:
Uwe Max Jensen: Gemmeleg (censureret)
Kurt Westergaard: Muhammed (med bombe i turbanen)
Michael Drost-Hansen: Politibetjent og flygtningepige på motorvej, årets nyhedsbillede 2015
Selvom Uwe Max Jensen er så lidt establishment som man overhovedet kan være og Dansk Journalistforbund er toppen af establisment, tror jeg nu nok at han kunne have vundet sagen til fordel for ytringsfriheden, hvis en bare nogenlunde kompetent advokat havde taget kampen.
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Tilføj kommentar