Ringenes herre: Magtringene, sæson 2 (2022)
Den første sæson af Magtringene, Amazon Prime Videos prequel til Ringenes herre baseret på dennes appendikser, fik en ret blandet modtagelse af publikum, blandt andet fordi den tog sig nogle friheder med oplægget - men det samme kunne siges om Peter Jacksons filmatiseringer af Ringenes Herre og ikke mindst Hobbitten, uden at det gik ud over karakteren på IMDb. Jeg synes at den ret skrappe kritik af sæson 1 var uretfærdig, selvom blandt andre Niels Søndergaard er uenig med mig. Nu har jeg så set sæson 2, og efter min mening burde den få al kritikken til at forstumme (selvom jeg godt ved at det ikke vil ske).
Første sæson sluttede med at de tre magiske elverringe blev smedet af elversmeden Celebrimbor med hjælp fra den gådefulde Halbrand, og vi fik også til sidst afslører hvor Sauron havde gemt sig siden hans formodede død. Fokus i denne sæson er på hvordan Sauron i en ny forklædning manipulerer Celebrimbor til at smede syv ringe til dværgenes herrer og menneskenes konger, men vi følger også en række andre samtidige narrativer. I øriget Númenor kæmpes en magtkamp mellem den retmæssige tronarving Miriel og den ambitiøse Pharazôn; i landet Rhûn mod øst prøver to hobbitter at hjælpe den mystiske, himmelfaldne Fremmede til at finde sin skæbne; i dværgenes rige Khazad-Dûm får en katastrofe den aldrende konge Durin II til at søge nye veje til at bringe lys til den underjordiske by; I Lindon er Galadriel og Elrond uenige om hvorvidt man kan stole på elverringene; i Mordor søger den mørkeramte elver Adar at samle en orkhær, og den unge Isildur må kæmpe for at overleve i Sønderlands ødemark efter første sæsons katastrofale vulkanudbrud og støder på flere overlevende, blandt andre elverbueskytten Arondir og drengen Theo. Der er meget at holde styr på, men hvert afsnit begynder med hjælpsomme referater af hvad der hidtil er sket, og Prime Video har også lagt et referat af hele sæson 1 op, og det hjælper.
Sæsonen otte afsnit er på omkring en time hver, så sæsonen er altså omtrent lige så lang som Jacksons tre Ringenes herre-film tilsammen, men den virker ikke for lang, I de første mange afsnit er vægten lagt på intriger, magtkampe og Saurons manipulation af snart sagt alle og enhver, og det giver en knugende spænding, der varsler at noget må springe i luften til sidst, og det gør det også (næsten bogstaveligt) i sæsonens sidste tre afsnit, hvor der er action nok til at tilfredsstille de, der sætter pris på den slags. Mange af sæsonens konflikter bliver forløst, men andre venter forude i de næste sæsoner, hvoraf der er planlagt i alt (mindst) fem. Jeg håber at vi får lov til at se serien til ende, men det er langt fra en sikkerhed i disse streaming-tider, hvor et lille hik i seertal kan få direktørerne til at stoppe serier, uanset hvor gode anmeldelser de får. Jeg var i hvert fald godt underholdt af denne anden sæson, som jeg synes står stærkere end den første - og selv kritikerne må indrømme at Magtringene er ualmindelig flot.
Bedste streaming-kanaler lige nu
Her på Internetforbrugeren ved vi, præcis hvad vi synes om tusinder af film- og tv-serier. Vi ved også, præcis hvilke film der er tilgængelige på de danske streaming-kanaler lige nu.
Det har vi kombineret til listerne på Bedste film på streaming lige nu. Kig på de lister næste gang du vil købe et streaming-abonnement. Så ved du, hvor du får mest for pengene.
Bedste lige nu
Værste lige nu
Log ind eller registrer dig for at lægge langtidsholdbare, konstruktive kommentarer.
Registrerede brugere får bedre editor og flere likes.
Kommentarer til anmeldelserne
Anm. | Link | Kommentar | Tid |
---|---|---|---|
Krigerne | Forsøgte at se den for nogle måneder siden |
Men måtte give op efter 15 minutter. "Amatørskrammel" blev min måske forhastede dom. Den er nok... |
6 dage 12 timer siden |
Den vilde robot | Skrammel film |
Så den med din datter, det er kvalmende sød og kikset. Dårlig storytælling og virkelig mega... |
1 uge 3 dage siden |
The Zone of Interest | Mere villa og familie til de historieinteresserede | 2 uger 3 dage siden | |
Sidste vidne | Dejlig 70'er paranoia |
Filmen er ikke noget mesterværk, men har en særegen stemning, der gør den ganske minde- og... |
3 uger 6 dage siden |
Crash | Jeg har set alt af Cronenberg |
Jeg har set alt af Cronenberg undtagen den seneste (Crimes of the Future), og jeg har også... |
1 måned 2 dage siden |
Crash | Det er dødsfetichisme |
Det er dødsfetichisme og sygelig optagethed af død, tilskadekomst og sygdom. Det ramte... |
1 måned 3 dage siden |
Tilføj kommentar