Salt (2010)

Phillip Noyces "Salt" var oprindelig tænkt som en Tom Cruise-film, men kønsombytningen til Angelina Jolie var et smart træk af manuskriptforfatteren Kurt Wimmer ("Equilibrium"), da det gav Jolie chancen for at bevise, at hun er mindst lige så skrap som drengene. Historien om den (måske) forræderiske CIA-agent Evelyn Salt udgjorde på udgivelsestidspunktet en tiltrængt fornyelse af genren efter lidt for mange Bond- og Bourne-missioner. Filmen bød også på en velkommen tilbagevenden af russiske skurke til biograferne efter en lang periode med mellemøstlige terrorister.

Handlingen får fart på, da en russisk afhopper fortæller CIA, at Salt er russisk muldvarp. Hun tager flugten af frygt for sin mand Michaels sikkerhed og er opsat på at finde ham, før agenterne Winter (Liev Schreiber) og Peabody (Chiwetel Ejiofor) indhenter hende. Spørgsmålet om, hvor Salts loyalitet ligger, er historiens centrale gåde, og Jolie er god til at holde tvivlen kørende.

Schreiber og Ejiofors figurer har alt for tralvt med at jagte Jolie til at blive meget mere end papfigurer, men actionscenerne er fermt instrueret, og Jolie får sit at se til, især i de indledende scener, hvor hun bliver tortureret i et koreansk fængsel. Som om det ikke er nok, klarer hun også at komme ned gennem en elevatorskakt ved at springe fra væg til væg ─ en spektakulær, men urealistisk effekt, der er med til at understrege, at løjerne ikke skal tages alt for alvorligt.

Der er fuld fart på forfølgelsesvanviddet de første 40 minutter, mens Salt undviger sine agentkollegaer på enhver tænkelig måde, og derefter fortsætter filmen med slagsmål, skyderier og biljagter i høj fart. Slutningen er også godt lavet, men måske lidt for højt belagt. Alt i alt er filmen dog en veldrejet actionfilm med et godt twist og en spændende hovedperson, der sært nok ikke er blevet genbrugt endnu, Men måske er tiden inde nu, hvor russerne igen har meldt sig ud af det gode selskab.